Gymnasielivet - CITYBOIS

4 Stranden

Det er midt i august, og jeg har en vild lyst til at tage på stranden. Jeg ringer rundt til mine veninder, både fra ØG og fra min folkeskole, og jeg får hurtigt en aftale med en fra min klasse på ØG. Jeg beslutter mig for at tage afsted en times tid før aftalt. Jeg pakker en taske og tager min bikini på. Jeg smider en løs Iro kjole på og går ned i køkkenet. Jeg snupper en Lorina lemonade. Den lyserøde, min favorit! Jeg smører en lækker sandwich og snupper min cykel og cykler på stranden. 

Jeg ankommer til stranden, og smider min gamle rustne damecykel i sandet. Sandet er brandende varmt. Jeg ligger mit lille tæppe på sandet og lægger mig på det. Jeg tager min kjole af, og finder lemonaden og min sandwich frem. Jeg putter også mine hørertelefoner i ørene og sætter noget fedt jam på. Jeg får spist min mad og jeg lægger mig ned. 

Tiden går hurtigt. Det er dejligt at sole bager på mig. Jeg kan høre nogle drenge der taler længere væk. De kommer nærmere. Jeg sætter mig op for at tage noget at drikke. Jeg opdager hvor mange mennesker der er kommet siden sidst jeg kiggede. Jeg kan se de drenge jeg hørte tale tidligere, og opdager de leder efter et sted at ligge. Jeg tager noget at drikke og spejder ud over havet. 

"Undskyld? Er det okay vi ligger her?" siger en mørk stemme. Jeg kigger op, "ja selvfølgelig" svarer jeg. "Der kommer også nogle flere af vores venner, hvis det er ok?" Jeg smiler til den høje dreng med grydehår, der havde talt hele tiden. "Ja det er helt okay. Der skal bare også være lidt plads til min veninde..." Drengen med grydehår nikker, og præsentere sig. "Jeg hedder forresten Alfred" siger han og rækker sin hånd ud mod mig. Jeg smiler til ham, og præsenter mig selv. "Munke! Jeg har lige talt med gutterne, og de kommer om 10 minutters tid." Siger en lyshåret dreng, jeg synes jeg havde set før. Han smiler til mig "hvem er det du tale til?" spørger den lyshåret dreng. Jeg smiler til ham og rækker min hånd mod ham "hej, jeg hedder Caroline." Han kigger underligt på mig, "kender jeg dig?" spørger han. "Haha, det ved jeg ikke, men du virker bekendt." Griner jeg. De får langt sig, og jeg putter mine hørertelefoner i mit ene øre. 

"BOOOOIIIIS" bliver der råbt, og Anton og Alfred springer op. De løber hen mod den flok mennesker der lige er kommet. Jeg hører ikke meget af hvad der bliver sagt, da min telefon ringer. Jeg sætter mig op, og tager den op til øret. "Hej, sweety... Jeg kan desværre ikke nå det i dag. Jeg håber ikke du er kørt..." Siger Sofie, som jeg skulle havet været på stranden med. "Nej, det er okay, jeg tog afsted i god tid, men jeg kan se, at der er kommet nogen jeg kender, så det er ok." Jeg får afsluttet samtalen, og Thor kommer over mod mig. Jeg rejser mig op, og giver ham et kram.