Gymnasielivet - CITYBOIS

77 Nye sko

En irriterende lyd vækker mig. Jeg tager telefonen op til øret. "Ja?" spørger jeg træt. "Er du ikke stået op endnu?" spørger Anth glad i den anden ende. Jeg ser på mit armbåndsur. 13. "Jeg havde jo ligesom gæster på besøg i går" siger jeg og gnider mine øjne. "Jeg ville bare sige at jeg holder fest i aften, så jeg håber bare at du og Em kommer" siger han og griner. Emma prikker mig på skulderen. Hun er lige vågnet. "Det vil vi gerne Anth, jeg må ringe til dig senere" siger jeg og ligger på. 

"Godmorgen" siger jeg og griner. Hun ligner en pungrotte lige når hun er vågnet. "Hvem talte du med?" spørger hun og griner. "Anth, vi skal til fest i aften" siger jeg og sætter mig op i sengen. "JAAA" siger hun og springer op af sengen. "Hold da op" griner jeg. 

Vi får spist morgenmad, og Em går kort tid efter. Jeg kigger i mit klædeskab. Jeg har intet at tage på. "Hej smukke" siger Lisa da hun tager telefonen. "Hej, skal vi ikke tage til København i dag?" spørger jeg hende. "Skal du også til Anths fest i aften?" spørger hun og griner, "ja, og jeg har intet at tage på" siger jeg og griner. Vi aftaler at mødes på Nørre om 2 timer. 

Jeg skynder mig at gøre mig klar, og løber ned mod stationen. I toget tænker jeg på Thor. Jeg ved godt inderst inde at hans far ikke klarer den, men det vil tage så hårdt på Thor. Jeg kan ikke klare tanken om hvor ked af det han bliver. 

Jeg stiger af på Nørreport og finder hurtigt Lisa. "Ej, det er hundrede år siden" udbryder hun da vi går ind i Louboutin, for at kigge på sko. Jeg finder et par cool sneaks, som jeg køber. Vi sætter os udenfor på Victors og kæber en latte. "Ville de ikke se herre godt ud til en flot lædernederdel, og en cool bluse?" spørger jeg Lisa og tager mine nye sko ud af æsken. Hun nikker ivrigt og tager en slurk af hendes kaffe. "Jeg holder btw surprice fest for Thor på lørdag, kommer du?" spørger jeg Lisa. "Ej en god idé! Selvfølgelig kommer jeg, hvordan går det egentligt med Thor?" spørger hun og jeg fortæller hende hele historien. "Du er bare så sød ved ham" siger hun og smiler til mig, "det er lidt svært, når han hele tiden prøver at skubbe mig væk" siger jeg og kigger ned i bordet. "Søde, da jeg var sammen med Anthon, havde han også en enkelt gang sådan et anfald, men han kom videre. Han skubbede nemlig også Anthon væk, men de har det jo godt sammen nu" siger hun og kigger mig dybt i øjnene.