Gymnasielivet - CITYBOIS

63 Jeg vil elske dig for altid

Han taber kæben, og går ind mod noget græs han sætter sig i. Jeg sætter mig ved siden af ham og kigger på ham. "Hvornår, hvem?" spørger han bare og stirrer ud i luften. "Dig selvfølgelig! Jeg fik det fjernet i fredags" siger jeg lavt og piller nervøst ved græsset. "Øøh, den skal jeg vidst tygge lidt på" siger han og griner lidt. "Thor? Det er okay, det er fjernet nu. Vi skal jo ikke være teen forældre" siger jeg og tager hans hånd. Han trækker mig ind i et kram. "Jeg er ked af jeg ikke var der for dig. Jeg vidste det jo bare ikke. Jeg troede du havde knaldet en anden" siger han og griner lidt igen. Jeg putter mig ind til ham. 

"Men Caro? Jeg tror ikke jeg er klar til at være sammen igen" siger han og tager en dyb indåndning. "Jeg tror, vi bliver nødt til at tage en pause fra hinanden" fortsætter han. "Jeg tror det er en god idé. Jeg er pisse træt af alle vores fejl. Både mine, men fandme også dine. Det gør jo ondt hver gang, og det kan sku ikke altid redes med en smøg, og fem dage fra hinanden" siger jeg. Selvom jeg godt var forberedt på denne samtale, rammer det mig stadig hårdt, og jeg kan virkelig mærke tårerne presse på. "Jeg elsker dig, Caroline.... Men du har ret. Det gør sku ondt, og lidt tid hver for sig kan måske være sundt. Både for os, men også for vores forhold" hans stemme knækker og en tårer triller ned af hans kind. "Vi kan ikke hver for sig, men vi kan heller ikke sammen. Det her har været som en rutsjebane. Og jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg kommer til at save din arme, men det der nok sundes at holde en pause" siger jeg og en tårer triller nu ned af kind. "Det er rigtigt. Måske ender vi sammen, måske ikke, men jeg har haft mine bedste og værste stunder sammen med dig, og dem vi jeg aldrig glemme" siger han og stopper op for at få vejret. "Vi kan jo sagtens stadig ses, bare ikke på samme måde som før, men jeg kan ikke give helt slip på dig" siger jeg og kigger ned i græsset. 

"Jeg vil stadig elske dig, Thor. Det vi jeg for altid" siger jeg og rejser mig fra græsset. "I lige måde" siger han og stiller sig foran mig. Han trækker mig ind i et langt kys. "Jeg kommer til at savne dig" hvisker han i kysset. "Men det er for det bedste" hvisker jeg tilbage, og kysser ham en sidste gang kort. Hans hånd holder min. Jeg slipper den forsigtigt. Jeg smiler til ham og går langsomt væk fra ham. Stille tårer triller ned af mine kinder og rammer det tørre grus.