Der er nu gået flere uger siden Roskilde. Thor og jeg er stadig sammen og vi har det bedre sammen.
Min telefon ringer som en sindsyg. Jeg tager den op til øret, "hej det mig" siger jeg og smiler. "Caro?" siger en lav stemme i den anden ende. "Vil du ikke lige komme over?" spørger Thor og snøfter. Min krop stivner, "jeg er på vej" siger jeg og løber ned af trappen. Jeg skynder mig at tage min jakke og sko på. Jeg hiver min rustne damecykel ud af skuret, og cykler hen til Thor.
Krista åbner døren for mig, og lader mig komme ind. Der er meget stille i det ellers hyggelige og altid glade hjem. Jeg går med faste skridt op på Thors værelse. Mit blik møder et ubehageligt syn. Thor ligger sammenkrøllet på hans seng. Han er ligbleg, og hans øjne er helt røde. Han sætter sig op, da han ser mig stå dørkammen. "Thor" hvisker og sætter mig hen ved siden af ham. Jeg trækker ham ind i et stort kram. Ingen siger noget. Der er total stilhed.
"Hvad sker der Thor?" spørger jeg stille, og trækker mig lidt fra krammet. "Min far er blevet akut indlagt med en blodprop i hjernen... Lægerne mener ikke de kan rede ham" siger han og bryder ud i gråd. Jeg bider mig i læben. Jeg aner ikke hvad jeg skal sige, eller hvad jeg skal gøre. Jeg trækker ham ind i endnu et kram. "Han skal nok klare den" hvisker jeg og giver Thor et klem. "Vil du ikke nok blive hos mig i nat?" hulker han. Jeg nikker let som svar.
Der bliver banket på døren, og Ulla stikker hovedet ind til os. Man kan se hun også har grædt. "Vil i have noget is?" spørger hun lavt. Vi nikker begge, og hun går ud igen. Thor trækker sig fra krammet og rejser sig fra sengen. Han går hen mod et billede. Jeg kan ikke se hvem det er af, men han løfter det fra kommoden, og står bare og kigger på det. Jeg rejser mig fra sengen og går over til ham. Jeg krammer ham bagfra og kigger ham over skulderen.
Jeg har aldrig hørt noget om hans far. Jeg kender intet til ham. Thor snakker aldrig om ham, og hvis han skal ned og besøge ham, glæder han sig ikke. "Han har aldrig stolt på jeg kunne" siger han pludseligt og smider billedet fra sig.
Jeg synes bare lige det var passende at skrive, at historien er ikke skrevet efter præcise facts. Håber det er ok med alle <3
YOU ARE READING
Gymnasielivet - CITYBOIS
FanfictionCaroline er en pige på 17 der lige er begyndt på Øregård gymnasie. Første dag møder hun Thor. Han hjælper hende ind i de rigtige omgangskredse og bliver en rigtig god ven, måske lidt mere end en god ven. Men en dag ændres det hele.
