Gymnasielivet - CITYBOIS

11 Anthon

Min telefon riger hysterisk, og jeg når lige at tage den. "Hellooo," siger jeg. "Hej, det er mig. Kan vi ikke lige mødes?" spørger en meget fortvivlet stemme, "Jo selvfølgelig Anton! Hvad sker der?" "Jeg kan ikke sige så meget lige nu, bare mød mig hjemme hos mig om 10 min, okay?" svarer han og ligger røret på. Jeg sidder og stirre fortvivlet ud i luften, og løber nedenunder og tager sko på. 

Det var en varm aften. Det var dejligt at det var lørdag, så jeg ikke skulle tidligt i seng. Jeg putter mine høretelefoner i ørene og går med hastige skridt mod Anton. Jeg banker hårdt på døren og bliver mødt af et stift smil. "Anton, jeg kan ikke lide det her, vil du ikke.." meget mere når jeg ikke at få sagt, inden han afbryder mig. "Kom med herop nu! Jeg skal fortælle dig noget meget vigtigt!" Kommanderer han og griber min arm. 

Jeg sætter mig på hans seng og begynder at tage mit overtøj af. "Thor har været sammen med Simone" siger Anton og kigger ned i gulvet. "Det ved jeg da godt Anton, det skal du da ikke være ked af det over," siger jeg og griner. Han kigger på mig med et alvorligt blik. "Nej, ikke der. I går. jeg er ked af det Caroline. Du er bare sådan en god veninde, så jeg kunne ikke lade være..." siger han og sætter sig ved siden af mig. Jeg kan mærke at tårerne presser sig på. Jeg holder dem inde, og stirre bare ud i luften. Anton ligger sin arm om mig, og hiver mig ind til ham. En tåre løber ned af min kind. Jeg tørrer den væk, og tager en dyb indånding. "Det var jo ikke fordi vi var kærester..." siger jeg. Anton griner af mig, "nej, men det kan han jo ikke være bekendt. Sådan plejer Thor altså ikke at være!" tilføjer Anton, og giver mig et kærligt klem. "Jeg vil bare vide en ting; hvad skete der?" siger jeg lavt efter en tid uden nogen ord. "De var på Jupiter sammen, og ender hjemme hos hende. Han skriver til mig her til morgen..." siger Anton og kigger på mig. Jeg rejser mig, og tager mit overtøj på igen. "Tak," siger jeg og går. Anton følger mig ned og giver mig en kæmpe krammer. 

Jeg sætter farten op. Ingen må vide om vores lille weekend. Jeg føler mig helt flov. En dråbe rammer min kind, og endnu en, og endnu en. Himlen åbner sig og vandet fosser ud af skyerne. Hvordan kunne han gøre det? Jeg troede han havde det på samme måde, som jeg havde det med ham. Jeg finder en bænk i parken jeg lige er gået ind i. Jeg sætter mig på den våde bænk og stirre lige ud i luften. En besked tikker ind.

Thor: Hey søde, glæder mig til i aften! <3

Efter lidt tid tikker der endnu en besked ind. 

Thor: Vi har stadig en aftale ikke? <3 <3

Jeg svarer ikke, jeg ser den blot og ligger telefonen fra mig. Efter lidt længere tid tikker der endnu en besked ind. 

Thor: Sveske jeg savner dig! Kan vi ikke mødes lidt tidligere? Kan simpelthen ikke vente! <3 <3

Mig: Så kom.