Gymnasielivet - CITYBOIS

36 Truth

Jeg går ned af den tomme villavej. Tårerne triller ned af mine kinder. Jeg er vred. Jeg er ked af det. Men mest af alt er jeg skuffet. Thor er den der burde være der for mig. Tro på alt hvad jeg sagde og ikke mindst tage mig i forsvar. Tænk han ikke troede på mig. De indrømmede det jo selv. Jeg forstår ikke den dreng. 

Thors synsvinkel:

"Hvad fanden sker der piger?" Siger jeg arrigt. "Thor slap nu af! Der skete jo ikke noget alligevel" Siger Carla, "præcis Thor, kom nu vi går ud og får os en drink, så glemmer du også hende der Caroline" siger Simone og flirter med mig. "Piger.." sukker jeg. "Passer det? Det er det eneste jeg vil vide" fortsætter jeg. "Thor det var jo bare for sjov. Der skete jo ikke noget" Siger Simone flirtende og tager min hånd. "Det var fandme ikke sjovt! Er i syge i hovedet! Hun kunne fucking havde været død!" råber jeg nu. "Slap nu af Thor! Der skete jo ikke noget! Du er jo træt af hende anyways" råber Simone arrigt. "Hold nu din kæft! Du er så optaget af dig selv! Vi to vi er SÅ færdige!" Råber jeg irriteret. "Vi havde jo aldrig noget alligevel! Du var så kedelig! Spild af tid" råber Simone tilbage. "Hej hej, Simone! Det var ikke hyggeligt" siger jeg og vender om på hælene. Jeg spæner ud på vejen, og kigger mig til siderne. Der er ingen Caroline at se. Jeg beslutter mig at løbe den ene vej, og ringer til samtidig.

Normal synsvinkel: 

Jeg drejer ned af en vej, og finder en bænk. Jeg fumler efter mine hørertelefoner i min taske og putter dem i ørene. Jeg skruer fuldt op for I Will Always Love You. En tåre eller to triller ned af mine kinder, og jeg sidder bare og kigger ud over Gentofte sø. "Skat! Hvor er du?" siger Thor idet jeg tager telefonen. "Kan du ikke være ligeglad. Du tror jo ikke på mig alligevel" Siger jeg opgivende. "Nej, det vigtigt! Jeg har troet på dig hele tiden. Jeg skulle bare havde det bekræftet" siger Thor ivrigt. Jeg lukker øjnene og tager en dyb indåndning. "Gentofte sø" siger jeg og ligger på. Jeg gemmer mit ansigt i mine hænder og lader tårerne få frit løb. 

"Er du klar over hvor mange sider Gentofte sø har?" er der en velkendt stemme der siger. "Skat, hvad sker der?" siger han og kommer løbende over mod mig. Jeg kigger op fra mine hænder, og tørrer mine tårer væk. "Jeg tror på dig nu. Det skulle jeg have gjort hele tiden!" Siger han og trækker mig ind i hans farm. Jeg snøfter og kigger op på ham. "Du ryster jo helt vildt. Kom lad os få dig ind i varmen" siger han, og vi går mod Anthons hus igen.