Gymnasielivet - CITYBOIS

97 Vil du?

Det irritere mig lidt at han ikke har spurgt mig, når årsballet er lige om lidt. Jeg beslutter mig for at tage hen for at besøge ham på vej hjem. 

"Hvad laver du her?" spørger han overrasket da jeg banker på. Han ser ret fræk ud, når han står kun i jogging bukser. Jeg går hen mod ham og lader mit hoved hvile på hans overkrop og derefter kysser han blidt på munden. "Jeg savnede dig bare" lyver jeg og kører min hånd op og ned af hans mave. "Det passer ikke så godt lige nu" siger han presset og kører sin hånd gennem hans hår. Jeg træder lidt væk fra ham og kigger undrende på ham. 

Jeg forsøger at kigge ind, men han blokere døren. "Er der nogen derinde, Thor?" spørger jeg opgivende. "Simone kom, fordi hun havde siddet på en cafe i over en time, hvor hun ventede på en dreng! Så jeg lukkede hende ind" hvisker han hårdt. "Tak du fucking pis på mig!" råber jeg næsten og tager mig til hovedet. "Der er jo ikke nogen bagtanke, jeg trøstede hende jo bare" svarer han spydigt igen. "Jeg kan simpelthen ikke at du går og er jaloux hele tiden!" tilføjer han og krydser armene. "Ikke nogen bagetanke? Har du ikke snart lært det!" råber jeg igen. Denne gang så højt at Simone kommer ud til os. "Skal jeg gå op på værelset igen" spørger hun stille og peger op mod værelset. Jeg går koldt forbi Thor, så vores skuldre rammer hinanden. Jeg finder hendes jakke og sko og går ud på opgangen igen. "Hvad fanden laver du?" spørger Simone irriterende. "Skrid!" råber jeg aggressivt og kaster hendes ting ned af trapperne, "og hold dig langt væk fra MIN Thor!" råber jeg og peger ned af trappen. "Du er syg" mumler hun da hun går forbi mig. 

Jeg vender mig mod Thor igen. "Jeg gider jo ikke være jaloux hele tiden" siger jeg nu lidt blødere. En tåre rammer min kind. Thor går et skridt nærmere og sætter sin hånd på min kind. Han kører sin tommelfinger hen over min kind og fjerner tårerne. "Undskyld, jeg vidste nok godt at hun ville noget mere, men du kender mig. Jeg vil se det bedste i folk" siger han og trækker mig ind i et kram. "Hvad kom du egentligt for?" spørger han og holder mig i krammet. "Tænkte bare hvem du skulle følges med til årsballet?" svarer jeg og holder ham i krammet indtil han svarer. "Ikke nogen indtilvidere" han kigger ned på mig og fanger mit blik. "Vil du følges med mig?" han smiler bedende til mig. Jeg kører min hånd langsomt om i hans nakke, og trækker ham ind i et langt kys, som svar.