Gymnasielivet - CITYBOIS

81 Led ikke efter mig

Jeg sætter mig ved siden af ham, og trækker ham ind i et langt kram. Ingen siger noget, i noget der føles som flere timer, indtil han bryder den larmende stilhed. "Han er her ikke mere" hvisker han. En af hans tårer rammer min bare skulder og glider ned af min arm. Jeg klemmer ham lidt hårdere og slipper ham så. "Min mor ville gerne have jeg tog med ind på hospitalet, men jeg kunne ikke få mig selv til det" snøfter han. "Thor, du bliver nødt til at sige farvel" hvisker jeg og kigger ham dybt i øjnene. Han bider sig i læben og den ene tåre efter den anden løber ned af hans kind. "Thor" hvisker jeg og sætter mig på knæ foran ham. Jeg sætter en hånd på hver kind og tørrer tårerne væk. "Skal jeg tage med dig?" spørger jeg ham. Han nikker og putter sig ind til mig igen.

()

Solens stråler vækker mig tidlig morgen. Thor og jeg må være faldet i søvn i går, for jeg ligger i mit tøj. Jeg vender mig om på den anden side. Thor er der ikke. Jeg sætter mig febrilsk op, og opdager en seddel på min silke pude.

Jeg er ked af alting jeg har gjort. Du fortjener bedre end mig. Jeg er taget hen for at se min far. Led ikke efter mig.
- Thor

En tåre rammer det kridhvide papir. Hoveddøren smækker. Jeg kan stadig nå at stoppe ham. Jeg løber ned af trappen og ud til vejen. Den heftige morgentrafik forvirrer mit blik, og der er ingen Thor at se. Jeg kigger lidt længere ned af gaden. Der. Han går med hurtige og faste skridt mod den sorte bil der holder og venter på ham. "Thor" råber jeg, men han hører ikke noget. Jeg begynder at løbe efter ham. Han giver pænt hånden til chaufføren, som åbner døren for ham. "Thor!" råber jeg endnu engang. Denne gang hører han det, og jeg får løbet ind på ham.

"Så du ikke mit brev?" spørger han sammenbidt. "Tag derhen, men kom tilbage til mig" siger jeg grådkvalt. "Jeg rejser" siger han koldt og sætter det ene ben ind i bilen. "Så lad vær med at tage af sted. Hvis du skal, så lad mig komme med dig" siger jeg og træder et skridt nærmere. "Uanset hvad du går igennem, vil jeg være der for dig. Du er dig, og jeg er mig. Vi er Thor og Caro. Caro og Thor" siger jeg og tager hans hånd.

Undskyld Undskyld Undskyld! Jeg har været syg den seneste uge, og har slet ikke haft overskud til historien... Jeg er så ked af det, men jeg har en masse gode kapitler i ærmet