Gymnasielivet - CITYBOIS

45 SMS'erne

Jeg vågner op med en ubehagelig hovedpine, og liggers stadig i mit tøj fra i går. Thor ligger ved siden af mig og så i hans tøj fra dagen før. Han sover stadig og hans mobil ligger lige ved siden af ham. Den brummer pludseligt helt vildt, men han vågner ikke af det. Jeg tager den op og ser han har fået 5 SMS'er. Skal jeg læse dem? Er det grænsen? Det frister mig at læse dem, så det gør jeg. 

Josephine: Hey søde, det var hyggeligt at snakke med dig. Skal vi ikke snart finde en dag? <3

Josephine: Jeg savner dig sådan! <3

Josephine: Vi må snart finde en dag igen <3 :D

Josephine: Hvorfor kom du ikke i går, det havde vi ligesom aftalt? <3

Josephine: Er du okay? <3

Jeg smider telefonen fra mig, og rejser mig i vrede fra sengen. Jeg rækker ud efter min morgenkåbe og smider min kjole fra i går. "Hvad sker der skat?" siger Thor der lige er vågnet. "Hvad der er sket? Skal jeg fortælle hvad der er sket?" råber jeg og griber hans telefon. Jeg klasker den lige op i hans ansigt. "Hvad tror du Thor? Er du dum eller hvad?" råber jeg nu endnu højere. "Thor, jeg synes du skal gå nu" siger jeg og går ud fra mit værelse og smækker døren efter mig. Jeg går ind i stuen og ser de andre har crashet hos mig. "Hvad sker der" siger Lauge lavt. "Thor havde en aftale med Josephine i går" siger jeg højt. "Kan du ikke dæmpe dig lidt, vi er nogen med tømmermænd" siger Teo og vender sig om på den anden side. 

Thor kommer ind i stuen. "Caroline kan vi ikke lige tale om det?" siger Thor lavt og kigger bedende på mig. "Så tal!" siger jeg og kigger ondt på ham. "Privat?" spørger han og og nikker ned hovedet ud mod entreen. "Alt hvad du kan sige til mig, kan du også sige foran de andre" siger jeg spydigt og smiler falsk til ham. "Caro... okay, sms'erne var ikke noget, vi har ikke noget" siger han. "Ved du hvad Thor? Jeg synes fandme det er for lavt af dig, at du står og lyver mig lige op i ansigtet i går, og så står og fyrer den ene løgn af efter den anden. Kan du ikke selv se det Thor? Eller er du for dum til det?" siger jeg kigger spørgende på ham. "Det er du tydeligvis!" råber jeg. "Caroline..." forsøger han. "Nej, Thor! Vi to er færdige med hinanden!" råber jeg nu endnu højere. "Caro..." prøver han igen. "UD" råber jeg og peger mod døren. Han tøver let, og går ud af døren.