Gymnasielivet - CITYBOIS

79 Thor & Jacob

"Hvad fanden tror du, du laver?" spytter Thor sammenbidt. Han banker Jacob op ad væggen endnu en gang. "Thor, rolig nu! Vi lavede jo ikke noget!" siger Jacob spydigt og kniber øjnene sammen. Thor giver slip på ham og skubber en sidste gang til ham. Han går væk fra ham og koldt forbi mig. "Du kan da også være ligeglad. Efter det sidste år?" tilføjer Jacob og griner. Thor stopper op og vender sig om mod ham. "Det er ikke det fucking samme!" råber Thor og går med faste skridt mod ham. "Er det ikke det?" svarer Jacob surt og går tættere på Thor. De står nu helt i hinandens ansigter. Jacob skubber hårdt til Thor, "du fucking knaldede med min kæreste!" siger han og sender en knytnæve gennem rummet og rammer Thor lige i ansigtet. "Hvad tror du du laver?" råber jeg og går hen til Thor der ligger på jorden. Han kører hans hånd ind under næsen for at tørre det værste blod væk. Jeg kigger op på Jacob der ser vredt på Thor. "Hvad laver du" råber jeg igen og går tættere på Jacob. "Det rager slet ikke dig" siger han spydigt og skubber lidt til mig. "Du holder dig bare langt væk fra Thor og mig!" råber jeg og hjælper Thor på benene. 

Jeg placere Thor i sofaen ved siden af de andre og går ud i køkkenet for at finde nogle isterninger og en klud. "Caroline" er der en der hvisker bag mig. Jeg vender mig mod Jacob der kigger koldt mod mig. "Jeg mente det jeg sagde forleden" siger han og går tættere på mig. "Men jeg elsker Thor, og du skal holde dig langt væk fra mig!" siger jeg hårdt og skubber ham blidt væk fra mig, men han går tættere på mig igen. "Lyt fucking til hvad kvinden siger til dig!" siger Thor da han river Jacob væk fra mig. Thor skubber Jacob mod døren, og tager afsked med ham, med en knytnæve midt i ansigtet. 

Thor vender sig vredt mod mig. Jeg havde sluppet alt jeg havde i hænderne, og der lå is ud over hele gulvet. Min underlæbe dirre og jeg kæmper for at holde tårerne tilbage. Jeg samler hurtigt isen op og vikler det ind i kluden. Jeg rækker det hen mod ham. "Hvad laver du?" spørger han og kigger ned på isen. Hans mørke render under øjnene fremhæver hans røde øjne. Jeg går tættere på ham og rækker det ud mod ham. "Jeg tænkte det ville hjælpe på din næse" siger jeg. Han slår det ud af min hånd, "jeg har ikke brug for din hjælp! Stop med at spille min kone!" siger han vredt og vender om på hælene. Jeg står alene i køkkenet længe efter han var gået i forsøg på ikke at græde.