Gymnasielivet - CITYBOIS

46 Såret

Jeg står og kigger mod døren indtil den bliver smækket. Jeg tager en dyb indåndning og lukker øjnene. Jeg vender mig om mod de andre, der alle kigger på mig med åben mund. Jeg går langsomt over mod dem, og lader mine tårer få frit løb. 

"Jeg troede vi var ovre det" siger jeg lavt efter lidt tid. "Caro, kom her" siger Emilie og gør plads mellem hende og Anna. "Det er okay, han var et svin mod dig alligevel" siger Anna og trækker mig ind til hende. "Jeg troede ikke Thor var sådan" siger Anthon og kigger overrasket på mig. 

"Nå drenge, skal vi ikke lade pigerne få lidt fred?" spørger Teo efter lidt tid. De rejser sig alle og begynder at pakke deres ting. "Vi ses, søde" siger Jacob, "du ringer hvis der er noget" siger Anthon og smiler til mig. Drengene er nu gået og det er kun os piger. 

"Jeg forstår det virkeligt ikke?" siger Cecilie stille. "Nej, det havde vi aldrig forestillet os!" tilføjer Maria. Jeg ryster stille på hovedet og tørrer tårerne under mine øjne væk. Jeg forstår det heller ikke. Hvorfor bliver han ved med det? Jeg er tydeligvis ikke god nok til ham... 

()

De efter følgende uger var anderledes. Jeg savnede ham på en helt anden måde. Jeg savnede ham ikke som kæreste, men som ven man kan sige alt til. Vi har talt sammen siden, men ikke talt det ud. Jeg kan se p os begge, at det gør ondt. Jeg vil bare ikke være den der tager intertiv. Det var jo ikke min fejl. 

Jeg sidder på biblioteket på skolen, for at lave lektier. Jeg havde et fri modul, så e kunne ligeså godt lave lektier. Jeg sidder helt ned i hjørnet af biblioteket, så der ikke er nogen der kan finde mig. "Må jeg sidde her?" er der en stemme der siger. Jeg smiler for mig selv, og vender mig om mod Thor. "Ja ja, der er ledigt der" siger jeg og peger på en stol over for mig. Han sætter sig på den og finder sine bøger frem. 

"Caroline?" siger han efter lidt tid. "Ja?" siger og og kigger op fra mine bøger. "Vil du ikke med i kongens have efter skole?" spørger han. "Det er jo fredag.... og så kunne vi lige tale det ud?" tilføjer han og kigger håbefuldt på mig. Jeg nikker let, "jo det er nok en god idé" siger jeg og smiler.