Han sparker til billedet og smider sig i sin seng. Han græder ikke længere. Jeg bliver stående ved kommoden og kigger chokeret ned på det smadrede billede. Jeg kigger op på Thor igen, som sætter sig op igen. "Hvad mener du Thor?" spørger jeg og sætter mig stille på sengekanten. "Han kom aldrig og så mine fodboldkampe, selvom det var en meget vigtigt kamp. Min første koncert kom han heller ikke og så" siger han sammenbidt. "Men bor han ikke i Frankrig?" spørger jeg og nusser hans ben. Han ryster langsomt på hovedet. "Han flyttede til Danmark for 2 år siden. Jeg spillede min vigtigste kamp for 1 år siden, og det samme med min første koncert" siger han vredt.
Han rejser sig, og går ud fra hans værelse. Jeg bliver på værelset indtil han kommer tilbage. Jeg har aldrig set ham sådan. Han er virkelig vred på hans far. Jeg kan i bund og grund godt forstå ham, men jeg synes han burde snakke med ham.
Han kommer ind på værelset igen og smækker døren efter sig. Han mumler noget jeg ikke kan høre, og går hen mod billedet han smed før. Han samler det op, og stiller det op på kommoden igen. "Han stolede ikke på mig!" siger han igen sammenbidt, og bliver næsten helt arrig. Jeg rejser mig og går hurtigt over mod ham. "Thor jeg stoler på dig! Det vil jeg altid gøre, og jeg vil aldrig holde op! Ved du hvorfor?" spørger jeg og stiller mig lige foran ham. "Fordi jeg elsker dig. Jeg elsker dig mere end nogen anden, og det vil jeg heller aldrig holde op med!" siger jeg og holder Thor om skuldrene.
Han kigger ned i gulvet og kigger derefter op på mig igen. "Gå" siger han vredt. Jeg vidste godt jeg ikke havde gjort noget, så jeg bliver stående hvor jeg er. "Thor" siger jeg lavt. Han slår min hænder væk, men jeg sætter dem på hans skuldre igen. "Jeg bliver hvor jeg er, jeg bliver lige her, og er der for dig" siger jeg lavt og ligger hovedet på skrå. "Jeg elsker dig jo" siger jeg og nusser han blidt med den ene hånd.
"Jeg elsker dig, Thor Farlov" siger jeg igen og rusker lidt i ham. Han ligger sit hovede på min skulder, og jeg svinger armene omkring ham. "Jeg vil altid være der for dig, uanset om du vil have det eller ej" siger jeg og trækker ham helt ind til mig. "Undskyld" siger han og putter sig ind til mig.
DU LIEST GERADE
Gymnasielivet - CITYBOIS
FanfictionCaroline er en pige på 17 der lige er begyndt på Øregård gymnasie. Første dag møder hun Thor. Han hjælper hende ind i de rigtige omgangskredse og bliver en rigtig god ven, måske lidt mere end en god ven. Men en dag ændres det hele.