Gymnasielivet - CITYBOIS

31 Jeg ved ikke noget om stofferne?!

Jeg tager en slurk af min gin 'n' tonic, jeg havde stillet på sofa bordet, og går hen mod baren for at finde Thor. Han var der ikke, så jeg spørger bartenderen, om han har set ham, men det havde han ikke. Jeg går ud i gangen, og læner mig kort op af væggen. Jeg kan ikke huske jeg havde drukket så meget, så jeg går videre ud på et toilet. Jeg sætter mig på toiletbrættet, og hviler mit hovede i mine hænder. Da jeg får lidt mere styr på mig selv, går jeg ud i gen. Jeg går ind på Lauges værelse, og der sidder Thor. Han sidder og trøster Anthon.....

En hvinen for mine ører og en summen i hele min krop. Hele min verden snurre, og jeg forsøger at holde mine øjne åbne. Thor læner sig ind over mig, og ryster i mig. Mit hovede vælter, og jeg ser Anthon med en telefon ved hans øre. Alt for mine øjne bliver sløret, og sortner helt. 

()

Et hvidt loft. Sorte øjenlåg. Et hvidt loft. Min verden snurre, og jeg sætter mig febrilsk op. En varm hånd tager min kolde. Jeg vender mine øjne mod en sort skikkelse. Jeg vender mig mod mig selv igen, og bliver blændet af mit hvide outfit. 

"Caroline...? Caroline, skat?" hvisker Thor stille, og aer min kind. Jeg åbner stille mine øjne op, og ser Thors røde øjne. "Hvad skete der?" spørger jeg, men min stemme knækker. Han tysser på mig, og lægger en beroligene hånd på min skulder. "Hvor er mine forældre?" hvisker jeg, og kigger over mod de tomme stol. "De er lige på trapperne," siger han og kører forsigtigt mit hår væk fra mit ansigt. "Hvad skete der?" siger jeg ivrigt. "Du kom ind på værelset, og så faldt du. Lægerne mener at det var et stof du ikke kunne tåle, " hvisker han. "Tog du noget i går. Please vær helt ærlig, jeg lover ikke at sige det til nogen" forsikre han mig. "Jeg tog ikke noget, jeg forstår det ikke. Der var ikke nogen der tog noget i går?" siger jeg. Jeg kan mærke tårerne presse på. Jeg forstår det ikke. Jeg var typen der altid holdt mig fra stoffer, og næsten altid cigaretter. "Det er okay, hvis du har. Bare please fortæl mig det. Var det nogen der pressede dig til det?" hvisker han lavt, og kigger alvorligt på mig. "NEJ THOR! Jeg aner ikke noget om nogen stoffer," siger jeg lidt højere. Tænk han ikke tror på mig.