Distance - Marcus og Martinus

Del 10. - gennemsigtigt.

Marcus, Martinus og jeg var på vej ned til stranden. Det var ikke mørkt endnu så vi kunne sagtens bade. Luften var også stadig varm og fugtig.
Jeg elskede virkelig Thailand.

Martinus' synsvinkel.

Jeg var vildt glad. Det var længe siden jeg havde nydt at være i en Andens selvskab så meget. Laura var virkelig sjov og sød og af en eller anden grund smilte jeg hele tiden når jeg var sammen med hende.

Lauras synsvinkel.

Vi var kommet ned på stranden. "Hvem kommer først i vandet!" Råbte Marcus pludselig. Jeg sprang rundt og hev mit tøj af - jeg havde som sagt bikini på indenunder. De var allerede nogle meter foran mig da jeg spurtede ud i vandet. Drengene havde bare underbukser på, men det var ligemeget for det var vildt sjovt, lige indtil Martinus rejste sig op. Jeg tog hænderne foran øjnene. "Er jeg virkelig så grim?!" Kunne jeg høre Martinus sige efterfulgt af et lille grin. Jeg flækkede. "Marti.. Martinus.. dine underbukser er hvide.." fik Marcus fremstammet midt i hans grineflip. Jeg fjernede mine hænder en smule. "Jaer og?" Spurgte Martinus. Han havde ikke fattet det endnu. Jeg flækkede af grin igen, men fik ondt af ham. "Dine underbukser er gennemsigtige.." sagde jeg og kunne ikke holde grinet tilbage. Han blev helt rød i hovedet og skyndte sig af sætte sig ned i vandet. Marcus var færdig af grin. Hvor var han ond, men jeg forstod ham. Det var ret komisk! Hahahaha.

Jeg rejste mig op for at hjælpe ham. "Jeg henter mit tæppe" sagde jeg og løb op på stranden. Der var heldigvis ikke så mange andre mennesker hernede lige nu.

Jeg tog tæppet og løb tilbage til stakkels Martinus der sad nede i vandet.
"Her" sagde jeg og rakte det frem. Han rejste sig og tog det rundt om sig. Han var stadig helt rød i hovedet så jeg kunne ikke lade være at grine lidt. Martinus flækkede også og marcus var jo allerede igang.

•••
Hihi:) dør