Del 76. - "hun er fandme godkendt martinus"

1K 35 1
                                    

Det var kun Gerd Anne og jeg der var hjemme. Emma og kjell-Erik skulle et eller andet, men Gerd Anne arbejde i soveværelset, så jeg var alene nede i stuen og køkkenet hvis det gav mening haha.

Jeg ville lave et eller andet til drengene. Nu skulle de jo holde mig ud i lidt tid, så jeg syntes de fortjente det.
Jeg kiggede lidt i skabene og på hylderne indtil jeg fik en ide. Tacos. Der vidste jeg de elskede og det havde jeg god tid til at lave. Jeg fandt alle ingredienserne og tacosene i skabet. Selvfølgelig havde de bare dem liggende. Ahah.

Jeg var igang med at stege noget kød da Gerd Anne kom ned i køkkenet. "Hej Laura!" Sagde hun overraskende. "Hej" smilede jeg. "Hvor er drengene?" Spurgte hun og smilte skævt. "På fodboldbanen, jeg tænkte jeg ville lave til mad til os alle, hvis det er okay" sagde jeg og smilte lidt. Hun smilte. "Okay, det må du da meget gerne! Skal jeg ikke hjælpe?" Spurgte hun og skulle til at tage en kniv. "Nej nej, jeg skal nok" sagde jeg og smilede venligt. Hun nikkede og gik ovenpå igen. Hun var virkelig sød.

Martinus' synsvinkel.

"Skal vi ikke gå hjem?" Spurgte jeg Marcus for hundredesyttende gang. "Nej Martinus!" Sagde han irriteret. Jeg havde det ikke så godt med, at Laura skulle være alene derhjemme. Hun kedede sig sikkert Mega meget. "Martinus hun ville selv hjem" sagde Marcus og kiggede alvorligt på mig. Keg nikkede og trak så på skuldrene. "Jaer jaer" mumlede jeg og tog bolden fra Marcus. Han løb efter mig og så startede kampen ligesom igen.

En time senere orkede Marcus ikke mere. Vi havde nok været hernede i 4 timer i alt. Ret sygt egentligt, men det er virkelig der bedste med sådan et break, med det liv vi lever...
Vi tog vores bold med og gik hjemad.

"Heej!" Råbte vi glade da vi trådte ind. "Wow her dufter af tacos!" Udbrød Marcus. "Hej moooar!" Råbte jeg. Men hun svarede ikke ude fra køkkenet, men oppe fra soveværelset. Det lignede ikke hende bare at lade maden stå. Marcus og jeg gik ud til køkkenet.
"Hej" sagde Laura med et stort smil på læben. Hun stod og lavede mad. Jeg gik over til hende. "Hej!" Sagde jeg glad. "Hun er fandme godkendt Martinus" sagde Marcus og smagte på kødet. Laura og jeg grinede lidt. Jeg kyssede hende og skulle til at trække ind i et kram. "Du sveder" sagde hun grinende og skubbede mig væk, men jeg var stærkere og trak hende helt ind til mig. "Ej.. Martinus din ko" mumlede hun, men kunne ikke holde et lille grin inde. "Jeg går i bad" sagde jeg og gik ovenpå. Marcus kom springende efter mig. "Mig først!" Sagde han drillende.

•••
Håber i alle får en fantastisk dag!<33

Distance - Marcus og Martinus Tempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang