Distance - Marcus og Martinus

Del 34. - en vigtig samtale

Martinus' synsvinkel.

Mit hjerte bankede. Jeg stod overfor Laura og kiggede hende i øjnene. Tænk det var hende. Det var helt utroligt, men skæbnen ville os åbenbart sammen?

Jeg rømmede mig og åbnede stille munden. "Vil du godt fortælle mig Hvad der sker" sagde jeg bestemt. Ikke surt, men bestemt. Hun kiggede dumt på mig. "Det burde du vide" mumlede hun og kiggede ned. Jeg løftede hendes hage og holdte hendes blik fast. "Så rutineret er jeg desværre ikke og jeg er meget ked af det skal gå ud over dig, derfor vil jeg meget gerne gøre det godt igen.." sagde jeg. En tåre trillede lydløst ned af min kind. Jeg tørrede den hurtigt væk. Laura skulle ikke se hvor såret jeg var.
"Hvornår havde du tænkt dig at fortælle om marcus' og din karriere?" Spurgte hun skarpt og kiggede mig lige i øjnene.
Der gav det hele mening. Nu vidste jeg hvorfor hun var sur...

•••
Håber i nyder weekenden <3 nyt kap. Ude om lidt :))