Del 99. - 24 7

875 35 1
                                    


1 Måned senere.

Jeg havde boet i Norge nu i ca. En måned. Mine forældre var flyttet ind nogle huse herfra, men jeg boede for det meste ved Martinus. Jeg levede nærmest i hans selvskab haha. Jeg var ligesom hans lille selvskab ved siden af ham. Jeg var med på arbejde indimellem. I udlandet og i Norge. Det var helt vildt, hvordan mit liv bare Lige havde ændret sig fra normalt kedeligt teenage liv til at for det første, være kærester med verdens bedste fyr og være kendt i blandt de fleste teenagepiger. Det er ret sygt faktisk.

Lige nu spillede vi fodbold i haven. Altså Martinus, Marcus og jeg. Det var vildt hyggeligt, især fordi Marcus og jeg vandt over Martinus. Det var han ikke helt tilfreds med, men han valgte selv holdene. Han var helt sikker på han kunne vinde over os. Som om.
Der stod nu 5-2 til Marcus og jeg. Det var nok femte kamp vi spillede eller sådan noget. Klokken var omkring halv seks.
Jeg skød bolden over til Marcus, som lidt efter spillede den tilbage, også scorede jeg på Martinus. "Yay!" Udbrød Marcus. Martinus smed sig på jorden med hovedet i jorden. Jeg grinede og gav Marcus en High five. "Aaaw, tabte du til en pige og din bror" grinede jeg til Martinus. Han lå stadig med hovedet i jorden.
"Mmh" mumlede han. Jeg trak ham op at stå. "Vil du have revance?" Han nåede ikke at svare for så kaldte Gerd Anne. "Kommer i ind? Der er mad!" Råbte hun oppe fra stuen. Vi lavede en tommel up og gik alle ind for at spise.

De næste dage skulle drengene til Danmark og Sverige og jeg skulle i skole. Det var fint lige at få et break, men jeg savnede dem helt sindssygt. Især Martinus..
Nu skulle jeg bare lige tage mig sammen, jeg kunne jo ikke være ved ham 24 7 vel?

•••
Sidste afsnit i 'Distance' kommer i morgen, juleaften! Glæd jer<33

Distance - Marcus og Martinus Wo Geschichten leben. Entdecke jetzt