Jeg tog noget afslappet tøj på og gjorde ikke rigtig noget med mit hår.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
"Hvad skal du?" Spurgte Marcus mig. Han var næsen Lige stået op, eller han lignede sådan en. Han havde kun underbukser på og hans hår var helt rodet. "Mødes med Laura" sagde jeg smilte lidt. Marcus lyste op. "Ej hvor fedt!" Sagde han. "Du må gerne komme med" sagde jeg grinende. "Okay, jeg skal bare lige have tøj på" sagde Marcus og gik ind på værelset. Jeg satte mig bare i køkkenet med min mobil.
Nogle minutter senere kom Marcus ud med tøj på. "Vi går!" Råbte jeg til mor og far lå og kogte inde i soveværelset. "Hvor skal i hen?!" Råbte mor efter os. Overbeskyttende u know. "Møde Laura!" Sagde jeg bare og så gik vi, men jeg nåede lige at høre mor råbe okay.
Lauras synsvinkel.
Jeg tog noget tøj på og gik ud af døren. Mine forældre var nede og morgenbade og min bror prøvede sikkert på at score damer. Alle synes lækker. Jeg ved nu ikke lige, men nu er han jo også min bror såe.. ja.
Mit outfit:
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Jeg tog elevatoren ned til indgangen og gik ud. En varm brise mødte mig. En blæst luftede lige mit hår igennem. Jeg var vildt glad. Jeg havde mødt de her to vildt søde drenge kaldet Marcus og Martinus. De er fra Norge, men det går da lige med at forstå hvad de siger haha. Martinus var især sød. Der var et eller andet over ham jeg godt kunne lide. Altså på vennemåden selvfølgelig. :) Jeg skulle mødes med dem om cirka 10 minutter. Vi skulle ind i storbyen og spise og så skulle vi bare slappe af ved poolen. Vi havde godt nok kun kendt hinanden i 2 dage, men vi var allerede blevet vildt gode venner!
Jeg fik hurtigt øje på drengene. De stod på en lille sti ved siden af hotellet. I det jeg vinkede kunne jeg se Martinus der lyste op i et kæmpe smil. Det smil jeg allerede var faldet bare lidt for. Det bliver jeg altså nødt til at indrømme... De vinkede tilbage. Stadig med et stort smil på læben. Martinus gav mig en kæmpe krammer. Han duftede ret godt. Jeg havde egentlig ikke lyst til at slippe, men hvis jeg ikke gjorde det ville det være lidt mærkelig haha. Jeg gav også Marcus en krammer og så tog vi afsted til byen.
Vi kørte med sådan en cykeltaxi for der var ikke så langt derind. Det var vildt sjovt. Især når drengene var med. De havde den dårligste humor, men det var nok det der gjorde det sjovt haha. Vi kørte bare stille og roligt afsted med en følelse af vind i håret og ferie. EN af de bedste følelser ifølge mig. Kærlighed kommer altid først.
••• Der vil nok komme flere kapitler hvor Laura har synsvinklen for det er egentlig hende der er hovedpersonen, men her i starten er det Martinus. Håber ikke det forvirre for meget<3 sov godt<3 knus
