Distance - Marcus og Martinus

Del 80. - "græder du?"

Vi var kommet op på den største klippe. Klokken var ca. 22.00. Jeg var lidt træt, men overraskelsen holdte mig vågen. Jeg glædede mig vildt meget til at se den.

"Okay kom.. vi er her næsten" sagde Martinus og klemte min hånd. Jeg smilte og fulgte med ham. Vi kom om bag nogle træer da jeg kunne skimte noget lys på en lille plads. Vi kom forbi træerne og jeg kunne nu se det hele. Der var sand på jorden.. ligesom en strand? I Nordnorge? Mærkeligt. Der var sat lyskæder på nogle pæle og en højtaler stod og spillede min ynglings musik. Jeg smilte til Martinus. "Jeg fandt det her sted, som bare mindede mig så meget om stranden i Thailand. Og så tænkte jeg vi kunne danse lidt og bare hygge os. Helt alene." Sagde han og smilte skævt. Gud ja! Det var ligesom stranden i Thailand. Det er godt nok lang tid siden, men det var der vi mødte hinanden, så det bliver aldrig glemt. Jeg smilte stort og en lille tårer slap ud af øjenkrogen. "Græder du?" Spurgte Martinus og så med det samme alvorlig ud. Jeg grinte lidt. "Det kaldes glædestårer" mumlede jeg grinende og krammede ham. Jeg borede ansigtet ind til ham. Han var den bedste. "Tusind tak tinus. Det er virkelig.. Wow" sagde jeg. Jeg kunne fornemme han smilede.

'Perfect' med Ed Sheeran kom på. En af mine ynglingssange. Martinus kunne også godt lide den. "Vil du danse?" Spurgte han og rakte en hånd ud. Jeg smilte lidt. Han var så charmerende. Jeg nikkede og tog så hans hånd. Han trak mig ind til ham og vi dansede til sangen. Lidt ligesom i musikvideoen til 'thinking out loud'. Det var en af de bedste aftener i mit liv, og jeg nød hvert sekund.

•••
TUSIND TAK FOR NÆSTEN 30k!