Distance - Marcus og Martinus

Del 13. - et akavet møde

Vi havde været i den der zoo i nogle timer. Vi havde spist is og set på tigere Ofc.
Klokken var 14.02. Jeg var ret træt og ville egentlig gerne hjem og sove, men Martinus' dårlige jokes holdte mig vågen.

På vej hjem sad jeg op af Martinus. Jeg faldt ret hurtigt i søvn, selvom vi ikke kørte i særlig lang tid.
"Laura" jeg vågnede af martinus' stemme der hviskede i mit øre. Jeg slog øjnene op og blinkede lidt. Taxien holdte stille ude foran hotellet. "Vi er her" sagde Martinus og grinte lidt. Jeg smilede og rejste mig. Vi betalte chaufføren og gik ind på hotellet. "Tak for turen!" Smilte jeg til Gerd Anne, kjell-Erik og de andre.
Jeg blev afbrudt af mine forældre der kom gående hen mod os. "Hej?" Sagde min mor med et kæmpe smil på læben. "Hej mor" sagde jeg lidt akavet. Martinus smilte drillende til mig. Han kunne sikkert fornemme på mig, at jeg synes det var akavet. Jeg kiggede bare dumt på ham og grinte lidt. "Ja..øhm det her er så mine forældre" mumlede jeg og smilede akavet til familien Gunnarsen. Jonas var ikke med mine forældre. "Sagde du ikke du havde en bror?" Hviskede Martinus til mig. "Han er sikkert ude at score" sagde jeg og smilede lidt. Martinus grinede og hilste så på mine forældre.  "Hvor hyggeligt endeligt at møde jer" sagde min mor glad til Martinus og Marcus. De smilte venligt. "I lige måde" sagde Marcus.
"Hvem er Martinus?" Spurgte min mor og kiggede undrende på drengene. Jeg rødmede lidt. Martinus rakte en hånd i vejret. "Nåår haha, det har du gjort godt Laura" sagde min mor og smilede lidt mig. Jeg kiggede dumt på hende. "Vi er altså venner mor" grinede jeg det samme gjorde Marcus og Martinus.

Efter det akavede møde gik vores forældre lidt væk og snakkede, som forældre nu gør. "Ja det har du sku Gjort godt" sagde Martinus og smilede kækt til mig. Marcus opfattede ikke noget. Han stod med hovedet i mobilen. Jeg kiggede dumt på Martinus og nikkede sarkastisk. "Jaer i know" Martinus grinte lidt.
"Nå jeg tror jeg går op og slapper lidt af" sagde jeg. Jeg var virkelig træt. "Okay, vi ses" sagde Martinus og trak mig ind i en af hans bamsekrammere. Jeg smilede og gav også Marcus en krammer.
Derefter gik jeg op på værelset og smed mig direkte på sofaen.

•••
Skal til Vejle og Aarhus nu, så ved ikke hvor meget jeg for opdateret de næste par dage. <3