Vi havde haft en vildt god aften i går. Altså Martinus og jeg. Vi passede bare virkelig godt sammen, vi havde den samme humor og så var han virkelig bare en fantastisk person.
Klokken var allerede 11.03. Jeg lå stadig i sengen, da vi var kommet sent hjem i går. Jeg kunne høre mine forældre pusle rundt ude i køkkenet. Jeg gabte, og satte mig op i sengen. Jeg tjekkede min mobil. Jeg havde fået vildt mange snaps, for jeg havde ikke rigtig brugt min mobil de sidste par dage. Jeg skimmede lige hvem der havde sendt en snap og af en eller anden mærkelig grund valgte jeg kun at åbne Martinus'.
Snap samtalen: (Sry for at billederne og tøjet ikke passer 100%)
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
____ Jeg smilte lidt. Han havde kaldt mig smukke. Det var da ret sødt. Jeg slukkede mobilen og rejste mig træt op. Jeg traskede ud i køkkenet, hvor de andre stod og lavede morgenmad. "Godmorgen skat, vil du have nogle pandekager?" Spurgte min mor og smilte til mig. Jonas sad ved spisebordet. (Ja det var nogle virkelig luksus værelser på det her hotel aha). "Ja tak" svarede jeg og satte mig overfor min bror. "Godmorgen" mumlede han. "Godmorgen" svarede jeg ham træt. "Skal du ud og score idag?" Spurgte jeg ham drillende. "Du skal ikke snakke" mumlede han og smilte kækt til mig. Jeg rødmede lidt. "Jeg score ikke Martinus. Vi er bare blevet virkelig gode venner" sagde jeg bestemt og pillede lidt ved min tallerknen. "Så siger vi det" mumlede Jonas. "Det ved du ikke en skid om" sagde jeg surt til ham. Martinus og jeg var jo bare venner!? "Jonas stop nu!" Sagde min mor træt. Han holdte kæft. "Her skat" sagde min mor og lagde en pandekage på min tallerken. "Tak" sagde jeg smilende og spiste.
Da jeg var færdig med at spise gik jeg i bad og tog tøj på. Der var kun en halvtime til jeg skulle mødes med Martinus, måske også Marcus? Idk. Lauras outfit:
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Martinus' synsvinkel. Efter som, at Marcus og jeg skulle hjem i morgen, ville jeg lige nyde den sidste dag sammen. Vi skulle bare hænge ud ved poolen og stranden, men Marcus indimellem selvfølgelig.
Jeg havde lige skrevet om marcus også måtte være med. Hun havde svaret "selvfølgelig!" Jeg kaldte på ham. "Marcus er du snart klar?!" Råbte jeg efter ham. "Kommer!" Sagde han og nåede lige at hoppe i hans klipklapper. Vi gik nedenunder og satte os i sofaen der stod inde i den der forhal der er på hoteller. Lidt efter kom Laura ned. Hun smilte stort da hun så os. "Hej!" Sagde hun glad. "Hej!" Jeg trak hende ind i et kram. Hun duftede vildt godt. Hun sagde hej til Marcus og så gik vi mod stranden.
Vi havde en fodbold med ned på stranden, så vi spillede lidt. Laura var ikke verdensmester, men hun var heller ikke dårlig:).
