Distance - Marcus og Martinus

Del 73. - "jeg burde nok fortælle dig noget"...

Klokken var næsten halv otte. Efter jeg havde snakket med min mor havde jeg bare lagt mig tæt indtil Martinus. Han havde ikke opdaget mig, for han sov ret tungt, men jeg nød bare at ligge og mærke varmen fra hans krop og dufte hans duft. Det gjorde mig så tryg.

Efter lidt tid begyndte han at bevæge af lidt. "Laura.." mumlede han. Jeg svarede for jeg vidste ikke, at han sov. Han sagde ikke mere. Jeg grinte lidt. Måske drømte han om mig? Eller mareridt selvfølgelig... helst det første Hahaha.

Jeg begyndte at pille lidt i hans hår. Det var så dejligt og duftede så godt. God kombi!
Han åbnede stille sine øjne og kiggede mig bare direkte i øjnene. Jeg blev blød i knæene selvom jeg lå ned. Jeg smilte lidt. Han lænte sig frem og kyssede min pande. Jeg kyssede hans mund og smilte lidt. "Har du drømt om mig?" Spurgte jeg. Han smilte spørgende til mig. "Ja altså.. du sagde mit navn aha" sagde jeg. "Oja.. måske" sagde han og smilte skævt. Jeg grinte lidt og rejste mig langsomt. "Hvad skal vi lave i dag?" Spurgte jeg ham. Han blev liggende. "Det ved jeg ikke, hvad har du lyst til?" Spurgte han og smilte sukkersødt. "Øhm.. det ved jeg ikke, men jeg burde nok fortælle dig noget" sagde jeg og satte mig på sengekanten. Jeg havde kun undertøj på så Martinus havde vidst lidt svært ved at koncentrere sig. Hans blik flakkede, men han nikkede så, som tegn på, at jeg bare skulle fortælle.

•••
GLÆDELIG FØRSTE DECEMBER! ❤️