Del 50. - time flies...

1K 31 10
                                    


- Hør en trist sang imens.

1 uge senere.

Wow, to utrolig fantastiske uger af mit liv er lige gået. Men Wow, hvor er de også bare gået alt for hurtigt.
Det var den sidste nat i Trofors, i det store dejlige hvide hus, i martinus' selvskab.
Klokken var mange, men jeg kunne ikke sove. Jeg lå bare og stirrede ud i det sorte værelse. Martinus' åndedrag lød stille bag mig. Jeg kunne kun lige se noget, fordi jeg havde ligget her i så lang tid.

Jeg kiggede om på Martinus der lå og sov så fredfyldt. Helt ærligt så ved jeg ikke helt hvad vi er, men jeg kan sige så meget, at han betyder alverden for mig. Jeg vendte mig om igen og lukkede øjnene. To arme blev lagt rundt om mig. Jeg lå nu i hans favn og sov. Jeg følte mig tryg og utryg på samme tid, fordi jeg vidste jeg snart skulle afsted. Afsted og væk fra det jeg elskede allermest.

Jeg skal med flyet klokken otte i morgen tidlig. Og nej, jeg glædede mig ikke.
Jeg lagde mig ind til Martinus og gemte hovedet ind til hans brystkasse. En tårer løb stille og lydløst ned ad min kind. Martinus kunne sikkert fornemme der var noget galt, for han slog hurtigt øjnene op og kiggede mig direkte i øjnene. "Hvad så?" Hviskede han og holdte mit blik fast. "Jeg vil ikke hjem" mumlede jeg og lukkede øjenene så der ikke kunne komme flere tårer ud. Martinus aede mig på kinden. "Jeg vil ikke have du rejser, men det hele skal nok gå... du kommer bare igen.. snart" hviskede han og kyssede mig i panden.
Jeg nikkede stadig med lukkede øjne også faldt vi i søvn.

Da jeg vågnede af vækkeuret var mit ansigt helt stift. Det var tårerne fra i nat, der stadig var der. Jeg kiggede om på Martinus. Han lå også og kiggede på mig og smilede skævt. Jeg smilede lidt og rejste mig. "Jeg må hellere se at blive klar.." mumlede jeg og gik over til min kuffert. "Hey" sagde Martinus. Jeg kiggede på ham. "Du skal tage en af mine hoodies på, så du ikke glemmer mig" sagde han og rejste sig for at finde en hoodie i skabet. Jeg smilede skævt. "Jeg glemmer dig ikke. Det kan jeg ikke". Han smilede og kastede en sort hoodie over til mig. Jeg greb den og tog den udenover den t-shirt jeg allerede havde taget på.

Lauras tøj + martinus' hoodie:

Lauras tøj + martinus' hoodie:

Ups! Ten obraz nie jest zgodny z naszymi wytycznymi. Aby kontynuować, spróbuj go usunąć lub użyć innego.

•••
Tusind tak for 14k!

Distance - Marcus og Martinus Opowieści tętniące życiem. Odkryj je teraz