Idag var det rejsedagen. Altså hjem - rejse dag. Det har altid været den værste dag når man var på ferie, men denne her gang er det en ekstra dårlig dag, Martinus og jeg kan ikke være sammen mere, eller jo, men det tager lidt tid da vi jo bor i hvert vores land.
Klokken var 4.00. Jeg havde nået et hurtigt bad og taget noget tøj på. Jeg skulle først hjem i morgen, men uanset hvad ville det ikke være det samme uden Martinus... og Marcus selvfølgelig. Martinus og jeg havde aftalt at mødes udenfor hotellet så vi kunne gå sammen ned til vandet en sidste gang. Jeg spurtede ned af trapperne og ind i Martinus' arme. For det ikke skal være løgn har jeg haft mareridt om at han var taget afsted om natten og alt muligt. Han krammede mig tilbage. "Jamen godmorgen" sagde han med en træt, men sød morgenstemme. Resten af min familie sov stadig. Vi gik ned til stranden. Han havde en arm om mig hele vejen. Jeg kommer virkelig til at savne ham.
Vi kom ned til stranden hvor solen var ved at stå op. Vi stod bare og kiggede ud over vandet. "Skal vi tage et billede?" Spurgte jeg ham. Han nikkede. Vi tog det her billede:
Oops! Această imagine nu respectă Ghidul de Conținut. Pentru a continua publicarea, te rugăm să înlături imaginea sau să încarci o altă imagine.
Vi ser glade ud ja? Men som sagt var jeg virkelig ked af det. Jeg savnede ham bare ved at tænke på, at de skulle rejse.
"Vi må hellere komme op.." sagde Martinus da klokken var halv fem. De skulle snart afsted til lufthavnen. Jeg nikkede. Han kunne se jeg var ked af det og trak mig derfor ind i hans favn. Jeg borede hovedet ned i fordybningen mellem han hals og skulder. Vi stod lidt og bare holdte om hinanden.
Martinus' synsvinkel.
Jeg stod bare og holdte rundt om hende, da min mobil bippede. Jeg brød vores kram om tog den op. Det var Marcus der havde skrevet. "Sikker på i bare er venner" stod der. Jeg grinte lidt da jeg så ham stå oppe ved poolområdet og kigge på os. Jeg rystede lidt på hovedet og svarede ham. "Ja" skrev jeg bare. "Hvad gik det lige ud på?" Spurgte Laura undrende. "Ikke noget" grinte jeg og vi gik op til hotellet igen.
