Distance - Marcus og Martinus

Del 89. - en ubehagelig besked..

Jeg tog min mobil op af lommen og kiggede op displayet. Jeg stod bare og stirrede indtil det gik op for mig Hvad der stod.

Martinus kiggede undrende på mig. Jeg mærkede hurtigt en tåre der trillede ned ad min kind. Martinus tog mobilen ud af min hånd. Han skulle ikke se det, så jeg prøvede at få den igen, men han vendte sig væk fra mig og havde allerede læst beskeden. Han kiggede alvorligt på mig og læste højt. "Hvis du ikke skrider fra Martinus er du færdig inden længe" læste han højt. Jeg sank en klump der havde formet sig i halsen. "Kender du noget til det her?" Sagde han rigtig voksent. Han kom tættere på mig og løftede mit hoved som åbenbart stengde mod gulvet. "Laura?" Spurgte han igen. Mine kinder var nu fyldt med tårer og jeg havde forlængst opgivet at tøre dem væk. Jeg rystede på hovedet. Han tog mig ind i et kram.
"Det er den første besked jeg har fået. Altså sådan en slags" mumlede jeg med ansigtet ind mod Martinus. "Men haten er overalt" fortsatte jeg. Han sagde ikke noget. Holdte mig bare indtil sig og lod mig græde.

•••
Kort kap, men tak for alle kommentarerne :)