Del 59. - facetime with m.g

922 32 6
                                    


Hvis i ikke allerede har gættet hvad min plan var, ville jeg selvfølgelig tage til Norge. Jeg tager flyet fra København i overmorgen, men Martinus eller Marcus ved ikke noget. Det er en overraskelse. Jeg håber virkelig den lykkedes for jeg vil se dem.

Jonas og jeg var kommet hjem fra en time siden. Vi havde bare sagt jeg havde det dårligt. Begge mine forældre var hoppet på den. Nu sad jeg i sengen under dynen og spiste lidt frugt, da jeg fik en snap af Martinus.

Jeg svarede ikke engang, jeg ringede bare til ham med det samme. Jeg savnede at høre hans stemme. Faktisk sad jeg lige med min computer og kiggede på flybilletterne jeg havde købt igår. Jeg ved det lyder ret vildt, men man har vel lovet være heldig bare en gang imellem.

Martinus glade ansigt poppede frem på skærmen. Jeg smilte automatisk da jeg så ham. "Hej smukke" sagde han og kørte smilende en hånd igennem håret. Jeg rødmede. "Selv igennem en skærm, kan jeg se når du rødmer" sagde han og grinte lidt. Det fik mig til at rødme endnu mere. Jeg gemte min kinder. "Jeg har savnet dig" sagde jeg og smilte. Han smed sig i hans seng og smilte skævt. "Iligemåde" mumlede han og kæmpede med at bevare smilet på læberne. Jeg smilede skævt. "Har Marcus og dig været i skole i dag?" Spurgte jeg for at skifte emne. Han vendte øjne. "Jaer, og det var SÅ kedeligt" sagde han. Jeg grinte lidt. "Hvad med dig?" Spurgte han. "Ja, øhm same" mumlede jeg. "Noget galt?" Spurgte han. Han kendte mig for godt. "Øhm nej, det var bare så kedeligt at jeg bliver helt trist ved tanken" fik jeg sagt. Jeg grinte lidt bagefter. Det lød ret dumt. "Så siger vi det" sagde Martinus og fumlede med et eller andet. "Hvad mener du med det?" Spurgte jeg. "Ja altså jeg kender dig, hvad er der sket?" Sagde han og kiggede mig direkte i øjnene. Mit blik flakkede lidt. Han skulle IKKE, som i IKKE, vide hvad der var sket flere gange. "Ikke noget!" Sagde jeg og grinede lidt. Han smilede skævt. "Okay".
"Når, men jeg bliver nødt til at gå nu, vi skal lige ned til nogle venner og spise" sagde Martinus og smilede. "Okay, hyg dig" sagde jeg. Han kyssede skærmen farvel og smilte. Jeg kyssede skærmen og lagde på.

•••
Næsten 20k!! <33

Distance - Marcus og Martinus Where stories live. Discover now