Distance - Marcus og Martinus

Del 97. - "SKAL DU FLYTTE TIL NORGE?!"

Kl. 10.30

Martinus og jeg havde snakket i lidt tid. Han elskede ideen om, at jeg skulle bo her i Nordnorge. Det gjorde jeg også selv, men tanken om ikke at kunne være så meget sammen med Maja, kører dog stadig rundt i hovedet.
Jeg kommer virkelig til at savne hende og jeg ved, at man altid skal gå efter sine veninder frem for drenge fordi de kan være fuckboys osv haha, men Martinus er ikke sådan. Det er noget andet med ham. Jeg elsker ham så helt forfærdeligt meget og jeg ved, at han aldrig kunne finde på at gøre noget ondt mod mig.

Jeg satte mig op i sengen og kiggede ned på Martinus. Han var faldet halvt i søvn igen. Jeg puffede lidt til ham. Han grinte lidt og åbnede øjnene. "Vi skal op sovetryne" sagde jeg og bukkede mig ned for at kysse ham, men han trak mig helt ind til ham. Vi endte med at ligge der i en halv time mere.

Kl. 11.00.

Min mobil ringede. Jeg åbnede øjnene og rækkede hurtigt ud efter den. Det var Maja der ringede. Jeg tog den op til øret, men det fortrød jeg hurtigt..
"SKAL DU FLYTTE TIL NORGE?!" Blev der råbt ind i røret. Martinus vågnede og fulgte nervøst med i samtalen. Jeg sank en klump. "Jae.." mumlede jeg. "DET MENER DU BARE IKKE. HVAD FANDEN SKAL JEG LAVE UDEN DIG?!" Råbte hun igen. Jeg kunne høre hun var begyndt at græde lidt. Jeg fik det helt dårligt. Martinus rejste sig og lavede tegn til mig om, at han gik nedenunder. Jeg nikkede stille og han lukkede døren efter sig.

"Maja.. lad mig forklare" hun græd endnu mere. "Jeg lover at komme at besøge dig så tit jeg kan. Du ved jeg elsker ham og du vil vel hellere have en glad veninde langt væk, end en depri tøs hængende op ad dig..
Mit liv kommer til at forandre sig meget.. eller det har det allerede gjort..-" hun afbrød mig. "Du er kendt blandt alle mmers.." mumlede hun.
"Præcis. Men det er mit liv nu. Martinus er en del af mit liv jeg ikke kan undvære.. det ved du" sagde jeg stille. Der blev stille i den anden ende.
"Mmmh" mumlede hun. Jeg kunne ikke lade være at grine lidt. "Når dine forældre kommer til Norge med alle dine ting osv, må jeg så godt komme med og indrette dit værelse?" Spurgte Maja stille. "Ja selvfølgelig!" Grinede jeg. Hun grinte lidt. "Sorry mulle, men jeg lover vi ikke mister kontakten!" Sagde jeg. "Elsker dig. Vi ses lau" sagde hun. "Ses" sagde jeg og så blev det lagt på.

Jeg havde en mindre klump i maven nu, men den var der altså stadig. Det kommer til at blive helt sygt at flytte hertil, men det er det jeg vil. Så kan vi endelig få brudt den afstand.

•••
40k!! TAAK<33

- jeg prøver at skrive lidt længere afsnit nu her, fordi det jo er nogle af de sidste.