"Tak" smilede han taknemmeligt til mig. Vi sad oppe på stranden og snakkede. "Så lidt" sagde jeg og smilede, men kiggede væk igen for ikke at rødme. Det var altså svært når man kiggede på Martinus.
"Aaw" sagde Marcus og afbrød vores "moment". Jeg grinede og slog ham. "Hvem kommer først i vandet?!" Udbrød jeg og spurtede derud. Marcus og jeg løb, men Martinus blev siddende. "Hallo!" Sagde han fornærmet. Marcus og jeg grinede lidt. "Det er ligemeget jeg skal nok lade være med at lige for meget" sagde jeg kækt. Han løftede øjenbrynene, men smed så tæppet og løb efter os. Jeg var lidt foran drengene. Jeg kastede mig ud i vandet. De kom lige efter. "Jeg vaaaandt!" Udbrød jeg med armene i vejret. De grinede af mig. Martinus rejste sig og kom Over mod mig. Jeg blev bare stående med armene i siden. "Aaargh" skreg jeg i det han skubbede mig bagover.
"Fuck dig!" Grinede jeg. Marcus kom bagved Martinus og skubbede Martinus ned ved siden af mig. Marcus og jeg flækkede af grin. Martinus kom hurtigt op af vandet og gjorde gengæld på Marcus. Sådan fortsatte det i lidt tid og så gik vi op.Jeg skulle ikke samme vej som drengene så vi sagde farvel på stranden. "Vi ses måske i morgen" sagde Martinus smilende og krammede mig. Jeg gengældte Krammet. "Ja" smilede jeg og krammed også Marcus. "Vi ses" sagde jeg og vinkede. De vinkede og så gik jeg.
Kl. 23.24.
Da jeg kom ind på hotelværelset, sad mine forældre i sofaen. "Heej!" Råbte jeg glad. Glad, men træt.
Min mor smilte. "Hej skat, har du haft en god dag, uden os?" Sagde hun og smilede skævt. Jeg nikkede. "Ja! Jeg skal nok være mere sammen med jer i morgen, jeg har det bare virkelig godt sammen med Marcus og Martinus" sagde jeg og smilede skævt. "Du må gerne være sammen med dem skat! De er trods alt fra Norge, så du skal nok nyde dem imens de er her" sagde hun. Jeg blev lidt.. ja hvad skal jeg sige. Nedtrykt. Jeg kom i tanke om vi skulle skilles en dag. Om ca. En uge. Fuck. Ikke tænk på det, ikke tænk på det.
Jeg rystede på hovedet i håb om at tanken ville forsvinde, men det gjorde den jo sjovt nok ikke. "Hvor er Jonas?" Spurgte jeg for at tænke på noget. "Han er ude med en eller anden" sagde min far og trak opgivende på skuldrene. Jeg nikkede. "Vil du spille yatzy?" Spurgte min mor. Jeg nikkede. "Jeg skal bare lige i bad og have noget tøj på" sagde jeg og gik ud på det lille badeværelse.Lidt efter kom jeg ud af badet. Jeg tog min morgenkåbe på, som jeg heldigvis havde taget med. Jeg redte hurtigt mit hår og tjekkede snap. Der var dårligt internet, men jeg kunne lige tjekke martinus' snap.
Jeg smilede lidt og svarede ham hurtigt.
Vi sagde godnat og så slukkede jeg mobilen. Jeg gik ind til min mor og satte mig ved siden af hende, hvorefter vi startede på et spil yatzy.
•••
Hold da op, jeg er i skrivehumør i dag aha, håber i nyder det<3 kommenter endelig, det gør mig SÅ FKN GLAD!
ESTÁS LEYENDO
Distance - Marcus og Martinus
FanficAfstand er en stor ting, men hvis man virkelig elsker hinanden er det vel ligemeget, eller hvad? ... Håber i vil læse med<3