1 måned senere.
1. FebruarMine forældre og Maja kommer til Norge i morgen. Drengene kom hjem i går aftes fra Tyskland, så de er ret trætte.
Jeg er helt oppe og køre! Tænk de kommer med alle mine ting i morgen! Jeg har ikke rigtig set dem i mere end en måned.. ups haha."Skat, sshhh" råbte Martinus inde fra hans værelse. Jeg havde sat musik på i den lille stue ovenpå. Jeg havde virkelig brug for at komme af med noget energi haha. "Sorry" mumlede jeg grinende. Han grinte lidt.
Jeg skruede lidt ned for musikken og fortsatte derefter med den livestream jeg var igang med...Det gik ret godt med haten. Altså det betyder, at den næsten var væk. Folk havde ligesom accepteret mig nu. Til sommer har Martinus og jeg årsdag wuhu!
***
Dagen efter - Kl. 8.00
Det var ret tidligt på morgenen. Jeg kiggede ud af vinduet, hvor sneen stille var ved at smelte. Trist.. jeg elskede sne! Jeg kiggede over på Martinus der stadig sov. Han snorkede lidt så jeg kunne ikke lade være at grine lidt.
Jeg kedede mig så jeg gik ind på Snapchat og rullede igennem alle mine minder. Jeg kom ned til december. Der var billeder og videoer fra juleaften for eksempel. Jeg klikkede ind på nogle af billederne af Martinus og jeg:
Jeg smilede bare af at kigge på dem. Det havde været en af mine bedste jul. Min mor, far og bror havde faktisk været her og fejret juleaften. Det havde været skide hyggeligt og jeg ville allerhelst bare spole tiden tilbage.. eller vent. Det ville jeg ikke. I hvertfald ikke når jeg kigger med på en meget lækker, sovende Martinus haha.
Jeg var virkelig heldig at have ham!Jeg kiggede igennem flere af mine minder lige indtil Martinus vågnede. Han satte sig halvt op og lagde hovedet på mit skød og kiggede med på mobilen. "Godmorgen" mumlede han med den sødeste morgenstemme. "Godmorgen" smilede jeg og bukkede mig ned for at kysse ham. Han smilede.
"Glæder du dig til i dag?" Spurgte han mig. Jeg lavede et mærkeligt udtryk. "Hvad sker der ida..-" jeg kom i tanke om det. "Gud ja! De kommer allesammen!" Udbrød jeg glad. Martinus nikkede smilende. Jeg rejste mig fra sengen og trak Martinus med op. Vi havde begge to kun undertøj på så Martinus stirrede en del. Ikke fordi han ikke havde set mig i undertøj før da.. host host*...
Jeg stirrede nok også lidt på ham. Han var jo gude skøn! Haha. Han tog fat om mine hofter og gav min ene balle et klem, hvorefter han smilede kækt med hans charmerende Glimt i øjet. Jeg fniste lidt og kyssede ham. Han udviklede det til snav og jeg rodede rundt i hans hår. Mere blev det ikke til for Marcus kom brasende ind på værelset. Jeg skubbede Martinus væk så vi alle begyndte at grine.
"Øhm.. i skal nok til at gøre jer klar. De kommer om en time" sagde Marcus og smilede lidt. Vi nikkede begge. Marcus gik ud.
Martinus sendte mig et kækt blik. Jeg smilede lidt og skulle til at tage tøj på, men han tog det fra mig og smed det på gulvet. "Your clothes looks better at my floor darling" sagde han og bed sig i læben. Jeg rødmede lidt og bed mig også i læben.
Han sendte mig et spørgende blik, som jeg godt forstod. Jeg nikkede og en meget ivrig Martinus smed mig forsigtigt ned i sengen, hvorefter han kravlede over mig. Hans krop strejfede indimellem min hud, som gav mig en helt speciel kilden i kroppen.
Han udviklede kysset til snav og fik da også lige strejfet et bryst."Så Martinus, vi må hellere til at blive klar" vi havde ligget her i omkring et kvarter siden Marcus kom ind. Han lavede sad Face, men kravlede så af mig og trak mig op at stå. Han kyssede mig en sidste gang og så tog vi tøj på.
Lauras tøj:
Martinus' tøj:
***
1 time senere.
Jeg kunne svagt høre en bil trille ind i indkørlsen. Jeg styrtede ud fra stuen hvor vi alle sad og ud til hoveddøren.
Jeg rev nærmest døren op og var lige ved at græde da jeg så Maja.
"Laura!" Udbrød hun og løb ind i mine arme. Jeg holdte hende tæt ind til mig. Jeg havde ikke engang lyst til at Give slip igen.
Hun trak sig og smilede stort til mig. "Jeg glæder mig meget til at møde drengene.." sagde hun og smilede drillende til mig. Jeg grinte lidt. Hun havde aldrig rigtig mødt dem tror jeg ik? Haha.Jeg sagde Hej til mine forældre, hvorefter vi alle gik ind. Martinus, Marcus, Emma, Gerd Anne og Kjell-Erik var kommet ud i den lille gang for at sige hej.
Jeg kunne med det samme mærke noget specielt mellem Marcus og Maja. Kliche lol, men det kunne jeg altså og det tror jeg også Martinus kunne. Han sendte mig i hvertfald et blik og nikkede lidt over mod dem, der stod og snakkede.•••
Så skete der lidt aha, Håber ikke det blev for forvirrende da der næsten er 1000 ord i kapitlet<3
BINABASA MO ANG
Distance - Marcus og Martinus
FanfictionAfstand er en stor ting, men hvis man virkelig elsker hinanden er det vel ligemeget, eller hvad? ... Håber i vil læse med<3