Distance - Marcus og Martinus

Del 25. - danmark?

Lauras synsvinkel.

Skyerne var ligesom en kæmpe dyne. En dyne man bare havde lyst til at smide sig ned på og folde den rundt om sig. Jeg sad i flyet og kiggede ud af vinduet. Vi var snart i Europa. Jeg trængte virkelig til at komme hjem og slappe af, men jeg må indrømme, at jeg er begyndt at savne Martinus. Rigtig meget endda... selvom jeg er sur på ham savner jeg ham stadig, det kan jo ikke undgås.

Jeg kom pludselig i tanke om gaven jeg havde givet ham dagen før. Shit. Så måtte han jo have åbnet den nu? Det var en flybillet til Danmark, men nu ville jeg egentlig bare helst have, at han holdte sig væk. Nå ja. Han har sikkert også for travlt med sin karriere, som han åbenbart ikke har fortalt mig en skid om.

Jeg havde fået næsten 100 beskeder fra ham. Jeg havde også fået nogen af Marcus, der bad mig svare Martinus. Men jeg svarede ingen af dem. Marcus havde ligeså meget holdt det hemmeligt som Martinus.

Marcus' synsvinkel.

Martinus havde siddet på værelset siden vi kom hjem. "Martinuuuus!" Kaldte jeg. Han svarede med et "mmh". Jeg gik ind til ham. Han sad på sengen med tårefyldte øjne. "Er du helt sikker på i bare var venner?" Spurgte jeg ham og smilte skævt. Han kiggede bare dumt på mig, men svarede ikke.
Jeg satte mig overfor ham. "Hva så?" Spørger jeg og kigger alvorligt på mig. Han rækker en seddel frem. Jeg kigger lidt på den og opdaget så, at det er en flybillet. En flybillet til Danmark?! "Jeg tager til Danmark" mumler Martinus og køre en hånd gennem håret. Je kigger dumt på ham. "Martinus vi skal til Oslo i morgen" siger jeg og holder hans blik fast. "Marcus jeg kan ikke undvære hende. Hun svarer ingen af os? Jeg bliver jo nødt til at Finde ud af om der er sket noget" siger han og kigger lidt på billetten. Jeg ryster lidt på hovedet af ham. "Du må snakke med far" mumler jeg og går ud fra værelset.

Martinus' synsvinkel.

Marcus går ud af værelset. Han sender mig et blik i døren. "Og du siger bare, når du har indset i nok er mere end venner" siger han og blinker drillende. Jeg vender øjne og smiler lidt. Jeg kan ikke lade være.

Lauras synsvinkel.

Nogle timer senere.

Jeg tog et varmt bad. Mærkede bare hvordan vandet stille strømmede ned af mig. Det gik i et med mine tårer da Martinus poppede op i mit hoved. Jeg savnede ham. Det gjorde jeg virkelig, og jeg ved at jeg har sagt et Tusind gange nu, men han betyder SÅ meget for mig. Det er virkelig svært ikke at svare ham for jeg ved hvor ked af det han er. Jeg Så ham jo i lufthavnen, hvordan han græd fordi vi skulle sige farvel. Hvordan mon han Så har det nu..?

Efter lidt tid gik jeg ud af badet. Jeg tørrede mig og tog noget nattøj på. Jeg var virkelig træt efter flyveturen.

Martinus' synsvinkel.

Jeg blev nødt til at vente Nogle uger med at tage til Danmark. Vi havde lige været på ferie, så vi blev nødt til at arbejde en masse. Jeg vil selvfølgelig helst til Danmark med det samme, men det er nu fint at få lidt luft. Altså at tænke på noget andet.
Jeg trak trøjen over hovedet og tog bukserne af. Jeg smed mig ned under dynen og lå og kiggede op i loftet. Jeg talte alle rillerne i loftbrædderne indtil jeg endelig faldt i søvn.
Gæt hvem jeg drømte om...

•••
For mange forskellige synsvinkler?