Distance - Marcus og Martinus

Del 65. - "jeg er heldig"

Ombord på flyet omfattede jeg ligeså stille hvor heldig jeg egentlig var. Når man kiggede på Instagram for eksempel, hvor folk bruger timer på videoer, som drengene skal like og se. Det er ret mærkeligt, men også sødt. Man ser også lange tekster, hvor de skriver hvor højt de elsker dem. Jeg har stadigvæk ikke helt fattet at de er kendte. For mig er det jo bare to normale drenge jeg mødte på min sommerferie, men det kan tydeligt mærke, at det er de ikke. Når jeg kommer ud og går rundt i byen bliver der nogle gange nødt til at være vagter om mig fordi folk går nærmest amok. Jeg ved ikke om det er fordi de vil gøre mig ondt eller bare have et billede, men det er rimeligt voldsomt, hvilket man lige skal vænne sig til.

Det er så mærkeligt at se piger stå og skrige min kærestes navn og græde osv. Vent, sagde jeg lige min kæreste? Well det kan vi måske godt være haha?

Det jeg prøver at sige er, at man lige skal vænne sig til det hele og nogle gange lige tænke over, hvor heldig man egentlig er. Ikke kun på grund af fansene, men også bare at være sammen med Martinus. Han er så fantastisk.. det er svært at forklare.
Med de tanker faldt jeg stille i søvn.

•••
En måned til juuul!! Hvem glæder sig? <3