Distance - Marcus og Martinus

Del 30. - interviews maraton 2/2

Marcus og jeg og Isac selvfølgelig var på vej hjem til Norge. Vi havde lige nået et interview mere i dag, men nu var vi næsten i Trondheim.

Jeg glædede mig til at komme hjem. Jeg skulle lige have styr på alle tankerne. Laura var vigtig for mig og derfor ville jeg ikke ødelægge det ved bare at komme trampende og vide hun er nok er sur på mig. Det er forfærdeligt at tænke på, men sådan er det...

Lauras synsvinkel.

Jeg var syg i dag. Jeg lå i sengen og så noget youtube. Min mor kom ind med en kop varm kakao. "Tak" smilede jeg. Min stemme var helt hæs. Jeg hostede og var forkølet. Det var ret nederen midt i sommertiden. Min mor gik ud igen. En video med Marcus og Martinus poppede op. Det var et interview, Hvor de var i Danmark? Jeg klikkede på det. Det var næsten lige uploadet. "Heej! I dag har jeg Marcus og Martinus med! De skal svare på nogle spørgsmål, er i klar?" Spurgte journalisten.
Marcus smilede stort. "Ja!" Sagde han glad. De kiggede på Martinus der vare sad og stirrede. Det lignede han var i sin egen verden. Jeg fik en knude i maven da jeg kiggede på ham. Jeg savnede ham. Marcus skubbede lidt til ham. "Øhm ja" smilede Han og vinkede lidt til kameraet. De gik i gang med interviewet. Det var bare de normale spørgsmål, men i slutningen kom det spørgsmål idioten sikkert gerne ville have undgået. "Hvordan går det med kærligheden?" Spurgte hun. Marcus kiggede på Martinus. Martinus rødmede lidt. "Øhm.. hvad skal jeg sige.. øhm altså det går ikke så godt. Det er lidt svært, når en person ikke vil sige hvad fanden man har gjort galt" sagde Martinus og kiggede nu direkte ind i kameraet. Han snakkede om mig. Det vidste jeg.
Journalisten gik videre til de sidste smørgsmål og så sluttede interviewet.
Jeg lukkede computeren og lagde mig under dynen jeg lukkede øjnene. Jeg kunne ikke overskue noget lige nu for jeg vidste det var mig der skulle svare, men jeg kunne virkelig ikke få mig selv til det selvom jeg savnede ham så sindssygt meget.

•••
FREDAAAG