Distance - Marcus og Martinus

Del 44. - noget at vise

Lauras synsvinkel.

Klokken var ca. Elleve. Martinus og jeg havde siddet i hans seng og set Netflix. Det havde været vildt hyggeligt og filmen var da også god, i hvertfald det jeg havde set af den, for jeg var faldt i søvn op af martinus midt i filmen.

Jeg var vågnet lidt op nu. Filmen var færdig for længst, men han nænnede ikke at flytte mig. "Skal vi sove?" Spurgte jeg med en træt stemme. Jeg lå ved siden af ham med hans hånd på ryggen. "Hvis du vil" sagde han. Jeg kiggede op på ham. Han smilede sig charmerende smil. Nej, hvor var det irriterende, at jeg altid faldt for det. Jeg rødmede lidt og satte mig op.

Lidt efter havde vi begge gjort os klar. Vi havde børstet tænder og klædt om. Martinus lå under hans dyne og kiggede over på mig. "Vil du ikke sove sammen med mig?" Spurgte han og bed sig i læben. Jeg trak på skuldrene. Vi havde jo sovet sammen før på hotelværelset, men det her var noget andet. Det her var HANS seng. "Please" mumlede han. Jeg trak på skuldrene igen. "Okay så" mumlede jeg og kunne ikke holde mit lille smil tilbage. Det kunne Martinus tilgengæld heller ikke. Han lå og smilede stort og ventede på mig.

Jeg kravlede ned under dynen. Vi havde hver sin dyne. Jeg lå med hovedet ind mod væggen. Pludselig mærkede jeg to varme hænder om min talje og et pust i min Nakke. "Vil du forresten med over og se vores skole i morgen? Jeg har noget jeg vil vise dig" sagde Martinus. Jeg smilede fordi hans stemme kildede mod min hud. "Ja" sagde jeg og vendte mig om mod ham. "Men kan vi ikke sove nu? Jeg er virkelig træt tinus" mumlede jeg. Mine øjne gled stille i, men jeg nåede lige at mærke et kys på min pande.