Distance - Marcus og Martinus

Del 42. - trofors

Marcus' synsvinkel.

Martinus og Laura sad sammen omme bag mig. De var meget sammen, men det var okay. Jeg ved hvor meget Martinus har savnet hende og hvor meget hun betyder for ham. Jeg vil gerne have han er glad og selvfølgelig også Laura.

Lauras synsvinkel.

Flyet rystede lidt, men vi landede i sikkerhed. Det regnede en del da vi landede i Trondheim. Vi kørte til Trofors og holdte nu udenfor det store hvide træhus, der nok var familien gunnarsens. Vi stod ud af bilen. Martinus tog min kuffert. Jeg kiggede mig rundt. Det var vildt smukt her. Der bar bjerge og træer over alt i horisonten. Der var næsten intet liv. Det eneste man kunne høre udover os var fulgte og regnen på jorden.

Jeg kiggede hen på Martinus det stod og betragtede mig. Han smilede og slog armene ud. Jeg hoppede ind i hans favn og smilte over hele fjæset. "Det er virkelig et fantastisk sted" mumlede jeg da jeg havde trukket mig fra krammet.
Martinus kiggede på mine læber og og op på mine øjne igen. Han smilede skævt, men jeg drillede ham. Jeg gik lige forbi ham og op af trapperne. "Skal vi ikke gå ind?" Spurgte jeg Martinus med et kækt smil klistret på læberne. "Jojo" mumlede han og smilede skævt.

•••
Hvad synes i om "one flight away"?