Distance - Marcus og Martinus

Del 45. - "larmede hele natten"...

Jeg åbnede øjnene. Jeg lå i ske med Martinus. Jeg satte mig lidt op og betragtede hans sovende ansigt. Efter Nogle minutter formede der sig et lille smil på hans læber. "Kigger du på mig imens jeg sover?" Lød det fra ham. Jeg fik næsten et chok. Jeg troede han sov. "Nej da" mumlede jeg og rødmede lidt. Han åbnede øjnene og smilede til mig. "Jo du gør" sagde han og smilte drillende. "Vil du ikke med op?" Jeg skiftede emne og kørte en hånd igennem hans hånd. Han nikkede og rejste sig. Jeg rejste mig også for at tage noget tøj på.

"Du skulle vise mig noget på skolen?" Sagde jeg og kiggede på Martinus, der stod og tog tøj på. "Når ja, skal vi gå efter morgenmaden?" Spurgte han og smilte skævt. "Okay" svarede jeg. Da vi havde fået tøj på gik vi nedenunder.

"Godmorgen" smilede Gerd Anne sødt. "Godmorgen" svarede Martinus og jeg i kor. "Jeg har lavet boller, hvis i er sultne?" Spurgte hun og smilte venligt til os. "Okay, tak" sagde jeg. Martinus og jeg satte os overfor hinanden.
Pludselig kom Marcus ned af trapperne. Han så pænt træt ud. "Godmorgen skat, har du ikke sovet eller Hvad?" Spurgte Gerd Anne ham og kyssede ham i håret. Han satte sig skråt overfor Martinus ved siden af mig.
Martinus Grinede lidt af hans næsten sovende bror. "Altså det er lidt svært at sove, når Martinus og Laura larmer hele natten" mumlede Marcus og kiggede drillende på Martinus, der overraskende åbnede munden. Gerd Anne smilede lidt. "Det har vi ikke gjort! Vi sov tidligt" sagde Martinus og slog Marcus. Han Grinede bare. "Drenge Tag jer sammen" sagde Gerd Anne og grinte lidt af dem.

Efter morgenmaden gik vi ud til gangen for at få overtøj på. Jeg tog mine sko og en jakke på og så gik vi over mod skolen.

•••
Wow! Tusind tak for næsten 12k! <33