Distance - Marcus og Martinus

Del 82. - midnight.

Jeg åbnede det ene øje og fik øje på Martinus. Han sov også. Jeg lå stadig i hans arme med et tæppe og hans jakke om mig. Jeg smilte lidt og gemte hovedet ind til ham.
Det var ikke så koldt da det først lige var blevet efterår. Sådan i starten af september, men martinus' krop varmede mig også en del.

Jeg så på klokken. Den var over midnat. 10 ubesvarede opkald fra Gerd Anne og Kjell-Erik og 20 beskeder. Shit. Jeg prikkede lidt til Martinus der langsomt vågnede. "Hva så?" Spurgte han træt. "Vi er faldet i søvn på toppen af en klippe" sagde jeg og grinte lidt. Det var da ret komisk. Han grinte. "Hvad er klokken?" Spurgte han. "Lidt over midnat.. vi har fået en masse beskeder og opkald fra dine forældre" sagde jeg og grinte lidt. Han smilede skævt. "Så må vi vist hellere gå hjem" sagde han OT strakte sig. Jeg nikkede og rejste mig.

Martinus tog tæpperne og maden vi havde haft med, med i hånden. Han tog armen om mig da han så jeg frøs. Det var lige før mine tænder kaprede nu, hvor jeg ikke lå i hans favn længere.
Vi gik ned af klippen og ned ad den store vej ned til huset. "Tak for en fantastisk aften tinus" sagde jeg imens vi gik. Han smilede til mig og kyssede mig. Jeg smilte.

Vi kom hen til huset og åbnede døren. Der var lys overalt derinde, men det var kun Gerd Anne og Kjell-Erik der var oppe. Emma og Marcus sov sikkert. "Åh gudskelov i er tilbage!" Udbrød Gerd Anne da hun så os. Hun kom nærmest løbendene ud i gangen og omfavnede os begge. Jeg smilte. "Vi faldt i søvn oppe på klippen" mumlede Martinus træt. De kunne ikke lade være at grine. "Så må i vist hellere få sovet, smut op med jer" sagde hun og kyssede Martinus Godnat. Hun aede mig på kinden og så gik vi op.

•••
WEEKEEEEND