Hør sangen "breathe me" imens du læser dette kapitel. :)
Martinus' synsvinkel.
Vi havde ordnet baggagen og alt hvad man nu skulle inden man skulle flyve. Vi skulle flyve i mange timer så Marcus, Laura og jeg var gået ind i en lille butik for at købe lidt til Marcus og jeg.
Vi endte med at købe noget iste og noget slik. "Jeg har faktisk en lille gave til dig" sagde Laura på vej tilbage til de andre. "Seriøst?" Spurgte jeg overrasket. Hun nikkede. "Bare en lille en, men du må først åbne den, når i er kommet hjem" sagde hun med et lille glimt i øjet. Hun trak en lille æske op af lommen og gav mig den. "Tak" sagde jeg og krammede hende. "Hvad med mig?" Sagde Marcus og lavede sad face. "Jeg har også noget til dig, men det er altså bare lidt slik" sagde Laura grinende. Marcus lyste op. "Taak! Det er alligevel det bedste" sagde Marcus og krammede hende. Jeg var vildt glad og sikkert også pænt rød i hovedet. Tænk hun havde en gave til mig. Jeg kunne ikke vente med at åbne den.Vi kommer over til mor, far og Emma igen. Mit smil falmer en smule da de siger, at vi skal med flyet nu. Jeg kigger bare rastløst ud i luften. Jeg vil ikke sige farvel allerede. Vi har haft det så sjovt! Jeg har aldrig mødt en pige som Laura...
"Martinus.. vi bliver nødt til at sige farvel.." hvisker Laura. Jeg kan høre og mærke på hende, at hun er ved at græde. Jeg tager hende ind til mig. Vi står sådan i lang tid, men det føltes bare som nogle sekunder. Vi trækker os lidt. Jeg kigger ind i hendes smukke øjne. En tårer triller stille ned ad min kind. Det får Laura til at bryde sammen. Hun gemmer sig ind til mit bryst. "Martinus skat vi bliver nødt til at gå nu" min mor klemmer min arm stille. Jeg trækker mig fra krammet og tager min kuffert. Marcus siger også farvel til Laura. Jeg forsøger at tøre nogle tårer af mine kinder, men der bliver ved med at komme nye. Jeg går stille mod flyet. Marcus har armen om mig. Jeg kigger lidt tilbage, hvor Laura stadig står. Tårerne kommer tilbage i mine øjne så jeg vender mig hurtigt om og inden jeg ser mig om er vi inde i flyet.•••
Håber ikke det blev for dramatisk eller noget haha<3
YOU ARE READING
Distance - Marcus og Martinus
FanfictionAfstand er en stor ting, men hvis man virkelig elsker hinanden er det vel ligemeget, eller hvad? ... Håber i vil læse med<3