Vi havde taget pandekagerne med op i martinus' seng. Efter lidt tid var vi færdige.
"Hvornår må jeg få min overraskelse?" Spurgte jeg og smilte. Jeg var ret spændt på hvad det kunne være. Han var jo ikke ligefrem den mest romantiske dreng jeg kender..."I aften" sagde han og smilte. Jeg sukkede. Jeg kunne virkelig ikke vente! Jeg var så dårlig til overraskelser!
Klokken var 21.45. Vi var på vej ud. Jeg anede ikke hvor vi skulle hen, men det virkede som om Martinus havde styr på det haha. Han tog min hånd og flettede sine fingre ind i mine. "Vi skal bare lige gå lidt" sagde han og begyndte at gå i retning mod klipperne. Der var de vildeste klipper i Trofors og de var faktisk ret høje. Man kunne se hele byen deroppe fra.
Vi havde gået i 10 minutter. Jeg var ret spændt som sagt. "Er vi der ikke snart?" Spurgte jeg utålmodigt. Martinus grinede. "Du er ligesom en lille pige" sagde han. Jeg lavede trut mund og prøvede at se sur ud, men det gik ikke så godt. Jeg flækkede af grin og det samme gjorde Martinus. Hans telefon afbrød vores grin. Den ringede. Han tog den op af lommen. "Hallo?.. hej mor. Ja. Vi er på vej. Ikke kom okay. Godt. Ja. Hej hej" han lagde den i lommen igen og smilte til mig.
•••
10 kommentarer, så kommer næste kapitel <3
YOU ARE READING
Distance - Marcus og Martinus
FanfictionAfstand er en stor ting, men hvis man virkelig elsker hinanden er det vel ligemeget, eller hvad? ... Håber i vil læse med<3