Distance - Marcus og Martinus

Del 5. - en ven

Jeg havde taget badetøj på. Marcus og jeg var begge på vej ned til stranden. Vi ville finde pigen. Vi ville lære hende bedre at kende. Og måske være sammen med hende. Altså som ven:)

"Kom nu!" Råbte jeg til Marcus. Jeg kunne ikke vente med at finde hende. Jeg håbede virkelig ikke hun var taget afsted.
"Kommer" sagde Marcus inde fra værelset. Han kom ud og vi gik nedenunder.

Jeg havde mit håndklæde over skulderen.
Jeg kiggede ned på min fødder så jeg så først pigen da Marcus skubbede lidt til mig. Hun var lige ved siden af os. Vi var på vej ned af trappen. "Hej" sagde jeg hurtigt til hende. "Hej" sagde hun og smilede lidt. "Øhm.. vil du med ned til stranden?" Spurgte jeg hende. Hun nikkede med et stort smil på læberne.
Nu tænker i sikkert at resten af dagen var vildt akavet, men nej. Vi havde det faktisk vildt sjovt. Der var intet akavet på noget tidspunkt.

kl. 17.30

"Nå jeg må hellere op og spise" sagde pigen der forresten hed Laura. "Okay, vi ses" smilede jeg. Marcus og jeg vinkede til hende. Da hun var gået stod jeg bare med et kæmpe fjoget smil på læben og kiggede efter hende. "Spade" sagde Marcus og afbrød mit lille moment. Jeg grinede bare lidt.
Vi gik op på hotellet og spiste med familien.

•••
Sry for et lidt kedeligt kapitel. Vil prøve at gøre det mere spændende! Hav en fantastisk dag! <3