Distance - Marcus og Martinus

Del 87. - fake smiles.

Efter jeg havde snakket med Martinus var det som om jeg var blevet roligere, men så snart jeg kiggede på min mobil, kom der hate. I kommentarerne, beskeder osv. Det var forfærdeligt. Så snart jeg åbnede den var det som om jeg kom tilbage til virkeligheden. For det var virkeligheden...
Martinus skulle ikke vide noget. Han ville bare blive for bekymret og nu havde jeg jo også sagt det en gang..
Det skulle nok gå.

Ca. 4 timer senere kørte vi ind i Oslo centrum. Der var høje bygninger og mennesker overalt. Det mindede faktisk lidt om New York haha.
Jeg kiggede ud ad ruden og fik øje på de første fans. De kendte sikkert bilen og løb nu efter den. Jeg tog en dyb indånding og smilte Falsk til Martinus. Han smilte lidt. "Jeg passer på dig, bare slap helt af skat" hviskede han i mit øre, så det kildede i hele kroppen. Jeg smilede lidt.

Bilen stoppede da vi var henne ved et kæmpe hotel kaldet "Grand Hotel - Oslo" eller sådan noget. Vagterne åbnede dørene og førte os ud. Jeg fik et chok da jeg så, hvor mange fans der var. Vagterne førte os hele vejen ind på hotellet, hvor dørene så blev lukkede. En tårer løb ned ad min kind. Jeg tørrede den hurtigt væk da Martinus kærligheden klemte min hånd. Det her skulle jeg nok lige vende mig til.
Vi vinkede alle til fansene og gik så ovenpå, hvor værelserne var.

•••
Lidt kort, Sry <3