Nogle timer senere gik jeg ombord på flyet. Tænk jeg endelig var på vej til Norge igen. Det var næsten helt surrealistisk, når jeg nu havde savnet ham så meget. Jeg kunne ikke vente med at overraske ham, og også Marcus selvfølgelig. Bare de nu stadig var i Trofors.
Jeg sendte en snap til Martinus. Bare et billede af mig selv, man kunne ikke se, at jeg sad i et fly.
Jeg ville lige være sikker på han stadig var hjemme.
Jeg spurgte bare hvad han lavede og skrev, at jeg savner ham. Han sendte et billede af ham selv, men jeg kunne kende køkkenet bag i. "På vej ud og spille fodbold med Marcus, dig? <3" skrev han. Jeg smilte lidt og Svarede ham.
"Hyggeligt, er bare i skole, må gå nu<3" skrev jeg. Han svarede med et hjerte og et thumbs up.
"Spænd sikkerhedsselen. Vi letter om to minutter" lød det fra højtaleren. Jeg spændte den og lænte mig tilbage i sædet. Jeg havde faktisk aldrig prøvet at flyve alene før. Ret skræmmende.
•••
Sry for kort kap. Stem og kommenter for mere <33
VOUS LISEZ
Distance - Marcus og Martinus
FanfictionAfstand er en stor ting, men hvis man virkelig elsker hinanden er det vel ligemeget, eller hvad? ... Håber i vil læse med<3
