Under the same Sky

1️⃣

Okay Sky. Fokus!

T-shirt? Tjek.
Bukser? Dobbelt tjek.
Strømper og undertøj? Pakket og klar.
Toilettaske? Jepper depper.
Diverse elektroniske apparater...

Okay, okay, jeg har alt. Tror jeg. Jeg har bukser, T-shirt og shampoo, lige nok til at overleve!

Jeg gik rundt i mit lille værelse hjemme hos Richard. Jeg havde boet hos Richard lige siden min mor blev sendt på sindsygshospital og dermed forlod mig uden nogen værge eller tag over hovedet.

Richard, der er som min bonus far, har taget sig af mig. Og set i bakspejlet af, at han slet ikke ville have nogen børn, tja så har han sgu gjort det meget godt.

Jeg mener, se mig! Færdig med High School, vinder af den årlige battle, og så har han lige lært mig at lave pandekager, uden at de bliver sorte!

Den mand har lært mig alt, hvad jeg skal bruge for at flytte hjemmefra!

For det var så den næste store ting -hvis ikke den største ting- i mit liv. Jeps Sky Cloud skulle flytte hjemmefra! Ah!

For nogle måneder siden, lige op til min 18 års fødselsdag, gik det op for mig, at jeg sad fast. Jeg sad fast i denne onde boble, hvor intet skete. Jeg gik i skole, tog mine eksamener, passede Zoey et par gange inden jeg blev fyret, fordi hun skulle starte i skole, jeg kom herhjem til Richard og selv efter at have boet her i sammenlagt næsten et år!... Så var det her altså stadig ikke mit hjem.

Jeg hørte ikke til nogen steder og det slog mig langsomt ihjel indefra. Jeg følte mig fortabt, trist og forladt af alle omkring mig. Jeg havde kun mig selv. Og ingen ville have mig.

Så jeg besluttede mig for at lede efter lejligheder! Finde mig en lejlighed der ville være mit sted. Hvor jeg kunne være mig selv og føle, at jeg havde et sted, hvor jeg kunne føle mig hjemme. Et sted at høre til.

For helt ærligt, så måtte jeg se at finde ud af mig selv. Så meget var sket med mig, og jeg havde forandret mig på alle måder. Så meget, at jeg ikke var sikker på, at jeg overhovedet kendte mig selv mere.

Og hvis du ikke kender dig selv, hvordan skal andre så kunne?

I min søgen efter mit eget sted, gik en ting op for mig... LEJLIGHEDER ER SYGT DYRE!

Hvordan skulle jeg nogen sinde få råd til en lejlighed? Svaret var ganske enkelt. ADLRIG!

Richard, der ovenikøbet tilbød penge, hjalp mig med at finde en lejlighed, men end ikke med hans hjælp -eller penge- ville jeg kunne bo i længere tid i en ordentlig lejlighed.

Men! Så en dag, som sendt fra himlen, var der en annonce i avisen om en gammel dame, der havde et alt for stort hus og gerne ville leje hele øverste etage ud.

Jeg husker tydeligt, at jeg sprang op af stolen, susede ind til Richard, der sad og så fodbold, og kastede annoncen lige i smasken på ham.

"Se! Se lige! Det er helt perfekt! En hel etage med et værelse, et badeværelse og et lille mini køkken. Og det bedste af det hele er, at det kun koster omkring halvdelen af de billigste lejligheder, vi har set på! Er det ikke fantastisk?" Jeg stod nærmest og hoppede og klappede i hænderne foran ham.

På de ti sekunder det tog Richard at læse den lille annonce igennem, havde jeg allerede planlagt mit liv i det hus.

Jeg ville nærmest have en hel lejlighed! Jeg ville dele hus med en sød gammel dame, der ville bage småkager og brygge kaffe til mig!

Jeg ville have mit eget sted!

"Sky har du set hvor lejligheden er?" Spurgte Richard mistroisk.