Under the same Sky

8️⃣4️⃣

"Hvor er Harry?" Spurgte Gemma, da jeg var kommet hjem fra arbejde til Styles-huset og fået mit overtøj af.

Det sneede stadig af og til og hver gang kunne jeg ikke lade være med at have blandede følelser omkring det. Jeg synes, at jeg burde være overglad for endelig at opleve sne, men hver gang det landede på mig, gøs jeg af kulde og kunne ikke lade være med i hemmelighed at hade sne for at være så modbydeligt kold.
Hvis mit ophold i England havde lært mig noget så var det at, jeg hadede kulde. Jeg kunne virkelig ikke fordrage at fryse. Det var ikke noget jeg var vant til, for det var knap nok koldt der hvor jeg kom fra i Amerika. Og nu var jeg bare landet midt i Antarktis.

Jeg trak på skulderende som svar. "Jeg ved det ikke. Han sagde, at han skulle ordne noget, så han satte mig af og kørte videre."

Harry havde godt nok opført sig lidt underligt hele dagen. Først pressede han på for at få mig til at ringe til Nora og invitere hende til nytår, og så skal han pludselig et eller andet hemmeligt, som jeg ikke havde hørt om før?

Gemma så undrende tilbage på mig. "Virkelig? Det lyder da lidt mærkeligt."

Jeg nikkede. "Jah. Men jeg kan vel ikke være jaloux. Jeg mener, vi er bogstaveligtalt sammen hver dag. Det er da klart, at han vil have lidt alene tid væk fra mig."

Gemma grinte, mens hun proppede en vindrue i munden. Hun sad ved køkkenbordet med sin computer foran sig og en bakke vindruer ved siden af. "Tror du, han er stukket af, fordi han er træt af dig? Come on Sky. Du er klogere end det."

Ikke rigtig.
Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne være sur, hvis han ville have lidt afstand til mig, men det var jeg. Jeg var muggen, mistænksom og en lille smile jaloux. Hvorfor følte han, at han ville have lidt tid væk fra mig? Og hvorfor følte jeg ikke trang til at være væk fra ham?

Faktisk havde jeg det omvendt. Jeg ville være sammen med ham nu, i morgen og om ti dage.

"Nå. Hvad laver du så? Hvis den ene Styles ikke vil hænge ud med mig må jeg jo tage den anden." Jeg gik over ved siden af hende og så på hendes computer.

Gemma forklarede med munden fuld af vindruer. "Jeg er ved at se en film. Det er om den her pige der flytter til forstanderne og forelsker sig i en dreng, der lærer hende at danse hiphop. Den er så sød. Vil du se med?"

Jeg nikkede og vi satte os over i sofaen. Gemma rakte mig vindruerne, og jeg tog taknemmeligt imod dem.

Tøssehygge. Lige hvad jeg manglede.

Og dog efter tyve minutter kunne jeg stadig ikke tænke på andet end Harry, der lavede, Gud vidste hvad uden mig.

Og så var det at jeg åbnede min utålmodige mund og generede Gemma, der var helt opslugt af filmen.

"Hvad tror du han laver?" Sprugte jeg og havde det lidt dårligt over at forstyrre hende i en film, som hun tydeligvis elskede.

Hun trak også bare forværende på skulderne og flyttede ikke blikket fra computerskærmen.

Så egoistisk som jeg var, blev jeg ved. "Og hvad sker der for at han bliver ved med at tale om det 'perfekte nytår'? Jeg mener, ved han ikke, at jeg kun har brug for ham?"

"Ah ha. Jep. Du har så ret." Mumlede Gemma og selv om jeg godt vidste, at hun ikke lyttede, ævlede jeg bare videre for mig selv.

"Tror du jeg skal spørge ham, hvor han har været? Eller er det for påtrængende? På den anden side, jeg er hans kæreste. Burde han ikke kunne fortælle mig, hvor han er og hvad han laver. Vi har ingen hemmeligheder."