Under the same Sky

8️⃣0️⃣

Harry var slet ikke glad, da jeg sidst på eftermiddagen tog hen til Austin. 

Han havde protesteret helt vildt, prøvet at distraherer mig med kys og kærtegn, så jeg ville glemme det og endda stået og flagret med min hue oppe over hans hoved, så jeg skulle hoppe og danse for at kunne nå den skide hue.

Intet havde virket.

Og nu stod jeg foran hans lejlighed og bankede på. Harry havde sendt en SMS og sagt, at jeg skulle skrive, når jeg var færdig, så ville han hente mig længere nede af gaden, så Austin ikke blev ked af det over at se os sammen.

Jeg vidste, at jeg selv havde påført ham den smerte, men jeg ville ikke gøre det værre og gnide salt i såret.

Austin åbnede døren og fik store øjne da han så mig. "Sky? Hvad - hvad laver du her?" Stammede han forbavset.

Jeg smilte og betragtede hans lyse fyldige hår glide ned i panden på ham, og han skubbede det tilbage med hånden. Jeg savnede ham.

"Her." Jeg rakte ham min gave til ham og han tog imod den med en forvirret panderynken. "Det er ikke noget særligt, men jeg ville bare lige sige god jul."

Jeg trippede lidt nervøst i mine vinterstøvler og grinte så akavet. "God jul!"

Austin grinte falsk og nervøst og så på gaven, som om han var bange for at den ville eksplodere.

"Du behøver ikke gemme den eller åbne den. Jeg synes bare du skulle have den som et minde eller noget." Jeg pegede på gaven.

Det var et billede af os på stranden i Californien, hvor vi havde mødt hinanden. Det var mit yndlingsbillede af os. Austin stod i bar overkrop og med armen og min hals og havde telefonen i den anden. Jeg stod selv i bikini og grinte, mens mine arme lå om livet på ham. Solen bagte ned på os, vandet var i baggrunden og et af de sandslotte vi havde bygget med Zoey, pigen jeg passede, var i kanten af billedet.

Vi så glade og lykkelige ud.

Det kunne man ikke helt sige om os nu, men jeg ville bare have, at han skulle huske, at vi havde det godt sammen, og jeg ønskede ikke at skilles med dårlige minder af vores pause og brud skælvende over os som en sort sky.

Austin prøvede at smile og mumlede et tak. Jeg smilte igen. Vi stod i stilhed.

"Sky?" Austin så på mig og skar en grimasse. "Er du... glad? Gør Harry dig lykkelig?"

Møj. Mit humør styrtdykkede, og jeg var ved at blive ædt op af dårlig samvittighed. Jeg skulle aldrig være kommet. Det her var en fejltagelse. Jeg ville bare slutte på god fod og i stedet stod han her og fik mig til at såre ham. Igen.

Men jeg nikkede alligevel. "Ja. Det gør han." Jeg tilføjede skamfuldt, da jeg så hans triste ansigt, "Jeg er ked af det Austin."

Han rystede på hovedet og gav mig et påtvunget smil. "Nej det er okay Sky. Jeg vil bare have, at du er glad. Jeg skal nok klare mig."

Selvfølgelig skulle han være så uselvisk.  Han var alt for god til mig og havde altid været det.

"Men Sky..." tilføjede han. "Måske... måske skulle du ikke komme her igen i noget tid. Jeg... bare indtil jeg er kommet mig lidt og kan være i nærheden af dig. Jeg vil gerne være din ven men lige nu... jeg kan ikke."

Jeg nikkede. Forstod.
Jeg skulle virkelig ikke være kommet. Han var ved at hele sine sår, var ved at komme sig og så stropper jeg op juledag og giver ham en julegave, et billede af os fra da vi var sammen.

Flot gjort. Smukt.

"Selvfølgelig. Det forstår jeg godt." Nikkede jeg, og Austin nikkede igen.