Under the same Sky

9️⃣

"Så hvad? Jeg kan ikke komme der mere?" Austin fnyste af mig.

Jeg lå på hans mave med armene foldet under hagen og så på hans dejlige ansigt.

"Jo selvfølgelig kan du komme der!" Forsikrede jeg ham. "Bare ikke når jeg er på arbejde..."

"Hvad?!" Han rejste sig op på albuerne så hurtigt, at jeg gled ned fra hans mave og landede på ryggen og gloede op i et hvidt luft. "Hvad mener du, 'ikke når jeg er på arbejde'? Det er jo absurd!"

Jeg sukkede. Jeg havde fortalt ham den gode nyhed om, at jeg havde fået et job, og at jeg skulle ordne papirarbejdet i dag, og selfølgelig begyndte han at plapre om, at han ville komme og købe tre forskellige kopper kaffe, have en af hver menu og give mig den vildeste gang drikkepenge.

Det var alt sammen sødt og det betød selvfølgelig meget, at han støttede mig, men... Jeg ville ikke kunne koncentrere mig, hvis han var tilstede.

Jeg ville blive nervøs og kludre det hele op og miste jobbet, før jeg overhovedet var begyndt på det.

Og det prøvede jeg at forklare ham, men se selv hvordan det gik...

Jeg lagde en hånd mod hans kind og fik ham til at se mig ind i øjenene. "Jeg mener, -se på mig- at du ikke kan komme på besøg, når jeg arbejder, for jeg ville blive for nervøs. Forstår du ikke det? Jeg glæder mig til det her. Jeg vil kunne klare mig godt, og hvis du er tilstede, vil jeg bare blive nervøs og så vil jeg ødelægge det hele og blive fyret."

Austin så overrasket på mig. Det havde han så ikke lige tænkt over.
Jeg pressede citronen ved trykkede lidt på hans samvittighedsknapper.

"Vil du gerne have det? At jeg bliver fyret?" Jeg lavede med vilje min stemme lav og skrøbelig, så han rigtig kunne se, hvor meget jeg mente det her. Han måtte ikke komme! Ihvertfald ikke indtil jeg havde styr på det hele.

Han sukkede højt, lukkede øjenene og lagde armen over hovedet. "Selvfølgelig vil jeg ikke have dig fyret. Damit!" Han fjernede armen, satte sig op og trak mig med sig ned.

Han lagde armene om mig og holdte mig ind til sit muskuløse bryst. Hans hjerte slog roligt mod min kind, og jeg var et kort øjeblik på vej til drømmeland. "Undskyld. det tænkte jeg slet ikke over. Jeg lover, jeg bliver væk." Han kyssede mig på toppen af hovedet så min krop smeltede totalt.

"Tak. Det sætter jeg pris på." Hviskede jeg.

"Men kun indtil du har styr på tingene! Jeg vil gerne se min kæreste på arbejde, og jeg vil komme og besøge dig. Tage dig ud at spise i dine pauser. Kan jeg det?" Nu var det ham der appellerede til min samvittighed og ovenikøbet lavede sin stemme lav og dyb.

Han vidste, at jeg ikke kunne modstå det! Den snyder!
Men... Man får vel, hvad man giver.

Egentlig havde jeg mest lyst til at sige "nej" men de blå øjne, håret der faldt helt perfekt ned i øjenene og hans rolige stemme der kunne hypnotisere mig til enhver tid... Puha. det var en cocktail jeg ikke havde en chance for at modstå.

"Fint!" Udbrød jeg og gemte ansigtet i hans bryst, så jeg mærkede, da hans bryst hoppede op og ned, fordi han grinte.

"Du er for nem." Han bøjede sig ned over mig og kyssede min tinding.

Jeg skubbede mig fri fra ham og så ind i hans blå, blå -åh så blå- øjne og fortabte mig totalt i dem.

Hvordan kunne noget være så blåt? Så smukt og så trygt.
Jeg sværger, jeg havde aldrig følt mig så tryg og sikker, som når jeg var sammen med Austin. Bare hans udstråling... Han var simpelthen bare roligheden selv.