Under the same Sky

1️⃣2️⃣

Jeg bankede på døren til Austins lejlighed. Det havde ikke taget mere end 20 minutter, at køre fra cafeen til Austin og hans venners lejlighed.

Jeg bankede igen på døren, da ingen åbnede. Jeg skulle til at banke mit trejde bank, da døren pludselig åbnede sig, og den mørkhårede dreng med en enkelt blå stribe kom til syne.

Jeg blev faktisk lidt forskrækket, da jeg så ham. Carlos havde igen kun sort tøj på. På Hans sorte T-shirt var der et tryk af et dødninge hoved med en kniv gennem kraniet. Kraniet havde åben mund og så ud til at være i dybe smerter. I hans næse sad hans piercing og blinkede til mig.

"Hej Carlos. Hvordan går det?" Spurgte jeg så frisk og venligt, som jeg kunne.

Jeg vidste ikke, hvordan jeg havde det med Carlos. Han så skræmmende ud, men hans øjne var så rare og blide. De var nødde farvet med et strejf af karamel.

Carlos' ene øjenbryn fløj op i panden, men faldt hurtigt tilbage på plads. "Tjo du ved. Venter bare på dommedag. Same old shit."

Okay det vidste jeg ikke, havd jeg skulle sige til. Carlos havde godt nok et muntert syn på livet...

"Men det er nok ikke livets mørke side, du er kommet for at høre om." Carlos drejede hovedet og så bagud. "AUSTIN! Sky er kommet!"

Carlos gik til side og viste med hånden, at jeg kunne komme ind. Hurtigt inden han lukkede døren i næsen på mig, skyndte jeg mig ind i den lille gang. Jeg tog skoene af samt jakken.

Austin kom gående ud fra en af dørene. Han var iklædt en blå T-shirt, der kun gjorde gode ting for hans øjne! Et par løse sorte jeans og sorte strømper.

Hans hår var uglet som om, han lige var vågnet fra en lur, men det sad alligevel lige i skabet!

Hans øjne var retter mod mig, og han smilede stort til mig. Carlos var stadig i gangen. Han stod helt op ad væggen og gjorde sig så uset som muligt.

Austin lagde armene om mig og trak mig ind i et kys. Jeg besvarede straks hans kys, da han ikke trak sig tilbage lige med det samme.

Mit hjerte begyndte at pumpe blod rundt hurtigere end normalt. Min hud, der hvor han rørte, begyndte at krible, og jeg følge mig helt ør i hovedet.

Austin var så... God!

"Mh. Jeg elsker at kysse dig." Sagde han med et smil.

Jeg kom til at grine. " 'Hej Sky! Hyggeligt af dig at smutte forbi. Hvordan har din dag så været?' " drillede jeg ved at lave min stemme dyb, og lade som om, jeg var ham.

Han nappede min øreflip og for at få mig til at stoppe. "Sådan lyder jeg overhovedet ikke."

Carlos der havde betragtet os fra sidelinjen blandede sig, inden han gik ind af en af de mange døre i gangen. "Sorry dude, men hun ramte sgu ret godt. Flæb over det eller kom videre."

Og så smuttede han og efterlod både mig og Austin stirrede efter ham.

"Han er altså lidt skør." Indrømmede jeg lavt, så Carlos ikke kunne høre det, hvis nu han stod med øret mod døren og prøvede at lytte med.

Austin grine. Med armen om min talje førte han os ned af gangen og ind gennem døren, der førte til hans værelse. "Ja Carlos er noget for sig selv. Men han er nu rimelig hård til Xbox!"

Vi satte os på hans seng. Austin legede med vores sammenflettede fingre. Han var helt opslugt af dem. Som om han prøvede at løse en gåde.

Jeg ville ikke sige noget og forstyrre ham midt i hans trance. Jeg kunne godt lide at se ham sådan. Faktisk elskede jeg, når han blev helt opslugt af os. Det var næsten lige så frækt og sødt, som hans læbe-ting.