Under the same Sky

5️⃣9️⃣

"Hvad laver han her?" Snerrede Austin, da Harry nærmede sig den hoveddør Austin, Gemma og jeg stod og spærrede for.

Jeg var mundlam. Jeg var så tæt på at slippe afsted med det. Så tæt. Men alligevel så langt fra.

Gemma hang mellem Austin og jeg med en arm om hver vores skulder, og med hovedet hængende ned foran sig. Hun havde fået rigeligt at drikke.

Harry så os og fik øjeblikkeligt øjenkontakt med mig.

Det var som om, det sekundt han så op, var det første han så mine øjne. Derefter så han Austin og til sidst Gemma hængende mellem vores kroppe.

Harry var først forvirret, indtil det gik op for ham, hvad han så. Han løb op til os og tog Gemmas hoved i sine hænder. "Gemma! Gemma hey, se på mig."

Gemma åbnede øjnene og smilede dovent tilbage til hendes bekymrede lillebror. "Relax bro. Aaaalt er fint."

Harrys skulder sank, og han åbnede lettet. Men han flyttede sig ikke og stod stadig med Gemmas ansigt i hænderne. "Hvor meget har hun drukket?" Spurgte han og så på mig, som om Austin ikke eksisterede.

Jeg var helt overrasket over, at han talte til mig, så jeg stammede lidt, da jeg svarerede. "Um de-det ved jeg ikke. Hun var her før os."

Harry nikkede uden et ord og så undersøgende på Gemma.

Austin havde været helt stille og stod med er anspændt udtryk i hans ansigt. "Vi skulle til at køre hende hjem."

For første gang så Harry Austin direkte ind i øjenene. Han så ikke særlig venlig ud. Man skulle ikke tro, at de to havde været bedste venner. "Ikke mere. Jeg kører hende."

Austin himlede med øjenene. "Fordi det er du jo også egnet til. Sig mig, drak du den der øl før eller efter du steg ud af bilen for lidt siden."

Hvad?

Harry så ned på en klemt tom dåse, han havde i forlommen. Han så ikke op igen, men hans hænder blev til to knyttede knoer, da han gav slip på Gemmas hoved.

"Du kører ingen steder med min søster, er du med?" Harry lød faretruende og sendte vrede blikke til Austin, der uden skyggen af frygt stirrede tilbage.

Austin gjorde et nik med hovedet mod den tomme dåse. "Det gør du heller ikke med det gift i dit blod. Vil du da være skyld i, at din søster dør i en bilulykke, du forsagede."

Harrys næsebor vibrerede. "Og hvordan kan jeg vide, at du ikke har drukket? Du står jo omringet af fulde idioter."

"Det har han ikke." Afbrød jeg og to sæt øjne kiggede over på mig, det ene sæt mere rasende end det andet.

Ikke så behageligt.

Jeg rømmede mig og så på Harry, der lignede en der var ved at miste forstanden. Jeg mindede mig om, at han ikke var sur på mig, men at han bare ville beskytte og tage sig af sin søster. Hvilket var forståeligt nok.

"Harry, Austin har ikke drukket. Vi nåede aldrig så langt. Vi var desuden lige ved at gå." Forklarede jeg og hoppede lidt, da Gemma var rimelig tung for skulderne. Især nu hvor hun var helt slap, fordi hun var faldet i søvn.

Harry så lidt roligere ud, men så ikke væk fra mine øjne.

"Gå I bare ind og nyd festen okay? Så tager vi os af Gemma." Jeg holdte Harrys blik fast og prøvede at forsikre ham om, at det var okay. Gemma være i sikkerhed.

Langt om længe nikkede han med hovedet og trådte til side, så vi kunne komme forbi og ned til Austins bil med Gemma.

Jeg nåede kun lige udenfor, da en hånd lagde sig på min skulder og en hviskede tæt på mit øre. "Lad mig tage over."