7️⃣8️⃣

1.1K 54 10
                                    

"Kan du tro det? Mindre end en dag og så er det jul!" Jeg løb ind på Harrys værelse og sprang op på ham, så han krympede sig.

"Auch!"

Jeg hoppede op og ned i sengen ovenpå ham, så sengen knirkede og han blev rystet. "Mindre end en dag!"

Harry slog armene om mig og rullede mig om, så jeg lå under ham, og han havde fanget mig under sig. "Ja. Det sagde du."

Jeg grinte og rakte op og kørte mine finger igennem hans krøllede morgenhår. Hans krøller stak ud til alle sider, men han lignede stadig en model, der var klar til at gå ned af den rødeløber og ville få anmeldelser til topkarakter.

"Jeg glæder mig." Indrømmede jeg, mens mine hænder var begravet i hans hår.

Harry grinte, mens han rystede på hovedet af mig. "Det siger du ikke?"

Vi grinte af hvor åbenlys jeg var og havde været de sidste tre dage. Anne havde sagt, at jeg havde den rigtige julegejst, da vi havde stået og lavet julesmåkager. Harry havde stået ved siden af og spist kagerne, mens han betragtede mig og fik skæld ud af Anne for at spise dem.

"Hvad kigger du på?" Havde jeg spurgt ham, da han blev ved med at se på mig.

Han havde smilt et dovent skævt smil og bed i en af småkagerne, jeg lige havde dekoreret med glasur. "Dig. Du er smuk."

Så havde jeg rødmet meget og det blev ikke bedre, da jeg så Anne stå med hovedet på skrå og en tåre i øjet. Harry havde også set det, gryntet og gået sin vej... for så at komme tilbage fem minutter efter.
Vi var ret dårlige til at holde os fra hinanden ret lang tid af gangen.

"Richard kommer i aften." Sagde jeg og Harrys glade udtryk falmede lidt, da han lå ovenpå mig i hans seng.

"Jeg ved det." Sukkede han. "Han bliver ikke videre imponeret over at se os sammen. Han vil sikkert gøre endnu et forsøg på at overtale dig til at komme tilbage til Amerika."

Jeg skubbede Harry af mig ,så vi lå overfor hinanden istedet. "Det kommer ikke til at ske. Det ved du også godt."

Han nikkede bare og fejede en tot af mit hår om bag øret.

"Jeg har tænkt på noget." Indrømmede jeg.

"Nå?" Harry legede stadig med mit hår.

"Jeg ville tage over og ønske Austin en god jul i morgen eftermiddag."

Harry rystede på hovedet. "Dårlig ide."

"Synes du." Svarede jeg igen og rykkede mig væk fra Harry. "Jeg vil ikke bare lade som om, han er luft, når det er jul, Harry. Jeg kan da godt sige god jul."

Harry skulede. "Det kan du også skrive i en besked."

"Hold nu op. Der sker ikke noget. Jeg stropper op, siger god jul og går igen." Jeg så insisterende på ham og håbede, at jeg så bestemt ud.

Harry rystede bare stadig på hovedet. "Dårlig ide."

"Stop!"

Han trak på skulderne. "Lad mig tage med så. Se, det ville være en mindre dårlig ide. Stadig en skide dårlig ide, men mindre dårlig."

Han var for meget nogengange. Så stædig. Men igen, det var jeg også.

"Det ved du, er en dårlig ide. Desuden vil jeg ikke gnubbe det her" jeg signalerede mellem os med en finger "i hovedet på ham. Hvis du er med vil det også bare ligne at du hoverede."

Under the same SkyWhere stories live. Discover now