Under the same Sky

7️⃣1️⃣

Okay jeg vidste at finde ud af mine følelser for Austin og Harry ville blive svært.

Men jeg regnede ikke med, at det ville blive næsten umuligt!

Harry gik om sværmede om mig som en sommerfugl de næste par dage. Han sad ved siden af mig, når jeg spiste og snakkede til mig og drille mig. Han tog mig med ud at handle og gjorde mig pinlig berørt, når han kom med alle hans grimme tykke strømper, og han bar mig op på mit værelse, når jeg var faldet i søvn foran fjernsynet.

Faktisk brugte jeg stort set alt min tid med Harry. Morgen, middag og aften. Slev på arbejde -hvor Savannah heldigvis ikke var den dag- gik han og puffede til mig og sad med mig i min pause.

Selv lucy havde stillet spørgsmålstegn ved det. "Hvad sker der lige for jer to?"

Jeg trak på skulderne. "Vi er blevet venner igen." Og blev måske mere. Afhængig af mine ukendte følelser.

Lucy løftede et øjenbryn. "Det virker nu som om han vil være mere end venner."

Mit hjerte dansede ved ordene. Jeg kunne ikke holde et smil tilbage. "Jeg er ved at finde ud af det."

Igen løftede hun et øjenbryn. "Har du forresten hørt det med Savannah og Harry?"

Med et var mit dansende hjerte stoppet og mit smil forsvundet. "Der kommer an på..."

Jeg havde hørt lidt. Som at Harry havde slået op med hende men ikke detaljerne som hvor, hvornår eller hvordan.

Lucy fløjtede. "Det var det rene blodbad herinde. Hun var på arbejde da det skete. Hun tog telefonen midt i arbejdstiden, og jeg ville til at sige til hende, at hun skulle slukke den, da hun pludselig begyndte at råbe og skrige."

Jeg nikkede. indtil videre lød en råbende og skrigende Savannah som noget hun kunne finde på.

Lucy fortsatte. "Hun råbte, at han ikke kunne være alvorlig. Og så skreg hun ordene; 'Fint så slå op. Jeg var alligevel ved at kede mig med dig' og så lagde hun på."

"Kede mig med dig". Det lød ikke noget som Savannah -Savannah der nærmest huggede hovedet af mig en dag, fordi Harry så på mig- ville sige.

"Det værste..." hviskede Lucy med et smil. "Er at hun siger, at det var hende der slog op med Harry over mobilen, men alle, og jeg mener alle, ved det var omvendt. Men Hey, hvis det får hende til at sove om natten."

Jeg fik det lidt dårligt. Det lød i mine øre som om Savannah var virkelig såret over Harrys brud og dækkede det på bedste bitch-manér. Ved at lyve og virke uopnåelig.

Men så slog det mig. Savannah ville flå mig næste gang hun så mig. Om Harry havde slået op med hende på grund af mig eller om det slet ikke havde noget med mig at gøre, så ville Savannah skyde skylden på mig.

Årh! Som om hun ikke hadede mig nok i forvejen. Hun havde sikkert gjort det til hendes livs mission at ødelægge mit liv for hendes brud med Harry.

Suk.

Men alt denne tid med Harry betød også, at jeg blev meget opmærksom på mine følelser for ham, og hvordan jeg reagerede på ham, at jeg næsten glemte hvordan Austin og jeg havde det.