Under the same Sky

3️⃣7️⃣

"Austin kom nu!" Plagede jeg og prøvede samtidig ikke at bryde sammen af grin.

Austin og jeg var taget i centeret, for at købe noget varmt tøj til os begge, eftersom vi åbenbart ikke havde noget der var varmt nok i vores garderobe.

Da jeg var i Californien og pakkede mit tøj, vidste jeg godt at vejret i England var en del koldere end i Californien.

Men jeg havde aldrig troet at det var så galt. Det havde Austin heller ikke.

Det så lidt komisk ud, når vi begge gik der ved siden af hinanden i vores kæmpe jakker, halstørklæder og huer, mens resten af England stadig gik rundt i deres sommerjakker. Dog havde de tilføjet et lille tyndt tørklæde, men alligevel!

Vi lignede et par fede isbjørne blandt en flok tynde storke.

"Nej! Du får mig ikke til det, uanset hvor meget du så end blinker med de smukke øjne." Han kyssede min kind og gik over til et stativ fyldt med jeans.

Jeg så ned på den smukkeste hue jeg nogensinde havde set. Den var sådan et smukt syn, at jeg bare måtte se Austin have den på.

Det var en fantastisk babyblå hue med et mønster af hvide snefnug og rensdyr på. Men det var ikke det bedste. Det bedste var den kæmpe store knast der var på toppen af huen, der var næsten lige så stor som min morgenmadskål.

Jeg var helt sikker på, at Austin ville blive så lækker med huen på. Mh hm.
Meeeen desværre var Austin ikke helt enig.

Synd for ham, at jeg havde mit eget kreditkort og det snart var jul. Om han ville det eller ej, var den hue som skabt til ham.

"Hey Sky! Se hvem jeg lige stødte på." Austin kom frem med to tykke uldtrøjer hængende over armen og et par mørkeblå jeans over skulderen. Men det var ikke dem der næsten fik mig til at tabe mesterværks-huen.

Det var synet af Harry.

Faktisk var der ikke noget specielt over ham i dag. Han var i sit sædvanlige sorte outfit, sine sorte motorcykelstøvler og sorte læderjakke. Nope intet sædvanlig. Ikke engang hans hår, var det helt store.

Men alligevel gav han mig hjertebanken og åndedrætsnød. Og da han smilte sit svæve smil og blinkede med højre øje, var det lige før, mesterværkshuen var røget ud af mine hænder og landet på gulvet... Igen.

"Hej Sky. Ude at shoppe ind til den kolde tid?" Jeg kunne se på hans øjne, at han mobbede mig, fordi jeg syntes, at England var så kold.

Ude af stand til at snakke nøjes jeg bare med at nikke og skyndte mig væk fra drengene og fandt et stativ med striktrøjer.

De var faktisk meget pæne. Jeg fandt en sort striktrøje, der sad stramt ind til kroppen, havde lange ærmer og en høj hals. Jeg fandt en mørkeblå sweater der var til at dø for og en underlig blød grå trøje, man aldrig ville tage af igen, når først man havde den på.

Harry, der var blevet hos os og nu hjalp os med at shoppe tøj til vores vintergarderobe, fandt en hæslig rød sweater med et juletræ og gaver på, mens en julemand og en snemand stod ved siden af. Julemanden havde sågar en lille klokke i hånden. En rigtig klokke. En der sagde "plimeling plimeling" hver gang jeg lavede en lille bevægelse.

Både Austin og Harry var flade af grin, da de efter meget lang tids overtagelse have lokket mig til at prøve den rædselsfulde ting alligevel.

Og jeg overvejede virkelig at brænde mine øjne, da jeg så den på. Den var forfærdelig! Og alt for stor.

Det lignede næsten at julen prøvede at drukne mig i trøjen. Forfærdelig.

Efter at være blevet gjort totakt til grin af Harry og Austin, kom Harry hen til mig, mens jeg stod og så på tykke strømper, til når jeg sad hjemme foran pejsen med en kop varm kakao til vinter. Jeg kunne lige forestille mig det. Jeg måtte have sådan et par!